Sygeplejersker/sundhedsfaglige kontaktpersoner til lokalpsykiatri Aabenraa- F-ACT team

fuldtid
Sygeplejersker/sundhedsfaglige kontaktpersoner til lokalpsykiatri Aabenraa- F-ACT team
  • Lokalpsykiatri Aabenraa
  • Opnørplads 1, 6200 Aabenraa
Kom og bliv en del af en arbejdsplads i rivende udvikling.

Har du en stærk faglig profil, tænker det er meningsfyldt at arbejde med udredning og behandling af voksne mennesker med psykiatriske udfordringer og rusmiddelproblematikker samt samtidig ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø - så er det måske netop lige DIG vi søger.

Vores organisation står overfor nye opgaver og omorganisering både i forbindelse med sundhedsreformen samt psykiatriens 10 års plan.

Et af de centrale mål er, at flere sundhedstilbud skal tættere på borgerne og være mere ensartede. Det betyder blandt andet, at mere behandling skal finde sted tæt på borgeren, og at sygehusene overtager en række opgaver fra kommunerne. Samtidig bliver psykiatrien og somatikken integreret. Denne ændring skal fremme lighed i sundhedsvæsenet og skabe bedre rammer for en helhedsorienteret behandling, hvor fysisk og psykisk sygdom behandles ligeværdigt og i tæt sammenhæng.

Der er tale om faste stillinger på 37 timer/ugen pr. 1.9.2025.

Hvem er vi?

Lokalpsykiatrien i Aabenraa består af mange fagligheder feks. læger, psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt socialrådgiver/forløbskoordinator. Vi arbejder med udredning, diagnosticering samt behandling af en bred vifte af psykiatriske lidelser, samt misbrug herunder også pakkeforløb – individuelt og i gruppe.

Lokalpsykiatrien består af 2 F-ACT teams. F-ACT står for Fleksibel Assertive Community Treatment, som oversat til dansk betyder ”Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet”. F-ACT er en hollandsk udviklet model for fleksibel og koordineret indsats over for borgere med svær psykisk sygdom – modellen har fokus på recovery.

Vi har tæt samarbejde med sengeafdelingen, som vi afholder ugentlige konference med. Vi søger hele tiden at blive endnu bedre til samarbejdet og være føl hos hinanden, således at viden for hinandens arbejde, styrkes og kommer patienterne til gode.

Vi har til huse i Opnørgården i Aabenraa, vores åbningstider er primært i dagtiden. mandag, tirsdag, torsdag 8-15.30, onsdag 8-18 samt fredag 8-15.

Vi søger sygeplejersker/sundhedsfaglige kontaktpersoner, som:

  • Har lyst til at arbejde med psykiatriske patienter som også kan have rusmiddelproblematikker
  • Har gode samarbejdsevner
  • Ser muligheder i fleksibilitet
  • Ser muligheder og styrke i tværfaglighed og forskellighed
  • Vil bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Vil arbejde med nedbringelse af tvang og øvrige udviklingsområder
  • Har det godt med at arbejde med selvstændige opgaver
  • Kan holde ”mange bolde” i luften
  • Går stolt på arbejde
Vi tilbyder gode muligheder for at præge og videreudvikle en lokalpsykiatri med engagerede og kompetente kollegaer, der vægter tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Der arbejdes kontinuerligt med forbedringer. Du modtager et introforløb og får en mentor, så du bliver klædt på til stillingen.

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen er 25.7.2025

Samtaler forventes afholdt mandag i uge 31.

Yderligere information:

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Louisa Nellemann tlf 29164292 eller mail louisa.nellemann@rsyd.dk (i uge 29 + 30 kontakt sekretariat 99446100)



Psykiatrisk afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM=Psykiatrisk skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 5 almenpsykiatriske sengeafsnit og det ældrepsykiatriske sengeafsnit med ældreambulatorium. I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der demensklinik, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse. Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets Udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt på at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Relationsarbejdet med patienterne er en del af det fundament, som vi bygger på.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået imellem den faglige organisation og danske regioner. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.



Log ind