Vi søger sygeplejersker til Intensiv Afsnit 103, Aalborg Universitetshospital – Nord
På Intensiv 103 arbejder vi med 1:1-normering, så du har fuldt ansvar for pleje og behandling af din patient – og dermed mulighed for at yde omsorg i dybden.
Det betyder, at du kommer helt tæt på patienten og de pårørende, og at du altid har tid til både det tekniske og det menneskelige i den intensive sygepleje.
Hos os står du aldrig alene. Vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok, og du bliver en del af et team, hvor der både er plads til humor, læring og faglig stolthed.
Vi modtager patienter fra specialerne pædiatri, gynækologi, obstetrik, urologi, neurologi og almen medicin, så du får en bred og spændende hverdag med stor variation i opgaverne – og en stejl læringskurve fra start.
Vi flytter i hospitalsbyen i 2026
Vil du være med, når vi flytter til helt nye rammer i Hospitalsbyen i maj 2026?
Du kan blive en vigtig del af flytteprocessen – og af udviklingen af et nyt, stort multidisciplinært intensivt afsnit, hvor vi fremover også vil modtage patienter indenfor abdominal kirurgiske og medicinske specialer.
Det bliver en unik mulighed for at være med til at forme fremtidens intensive pleje i Region Nordjylland.
Her er godt at være…
Bliver du vores kommende kollega vil du blev en del af et solidt team på ca. 55 sygeplejersker, fra 25 til 72 år. Omkring Ca. 75 % er specialuddannet, hvilket betyder stærke muligheder for faglig sparring og læring i hverdagen.
Vi er stolte af vores faglighed, af vores sammenhold og af den tryghed, vi giver både patienter og hinanden.
Hos os er der plads til forskellighed, og vi lægger vægt på respekt, humor og hjælpsomhed i hverdagen.
Hos os bliver du dygtig til…
…at se hele patienten – også når situationen er akut og kompleks.
Du lærer at balancere højtspecialiseret teknologi med nærvær og omsorg, og du bliver skarp til at handle selvstændigt med ro og overblik.
Hos os bliver du fortrolig med pleje og behandling af både børn og voksne med meget forskellige sygdomsbilleder, og du bliver en vigtig del af et tværfagligt samarbejde, hvor sygeplejerskens kompetencer er afgørende for kvaliteten i patientforløbet.
Din introduktion
Når du starter, får du et struktureret 12-ugers oplæringsforløb med faste kontaktsygeplejersker.
Du får specialiseret undervisning i intensiv behandling til børn, simulationstræning baseret på cases fra vores egen hverdag og tæt støtte fra erfarne kolleger.
Efter 1–2 år har du mulighed for at starte den intensive specialuddannelse, og hvis du allerede er specialuddannet, tilbyder vi målrettet efteruddannelse for erfarne intensive sygeplejersker.
Hos os får du
Et stærkt, fagligt og socialt fællesskab
Mulighed for medindflydelse på vagtplan og stor fleksibilitet
Mulighed for deltidsansættelse efter endt oplæring
Arbejde i skiftende vagter inkl. weekend
En ledelse, der prioriterer psykologisk tryghed, arbejdsglæde og faglig udvikling
Mulighed for at præge afsnittets udvikling gennem superbruger- og udviklingsgrupper
Vi mangler dig, der:
Har erfaring fra ét eller flere af specialerne: pædiatri, gynækologi, obstetrik, urologi, neurologi eller almen medicin
Har – eller ønsker at tage – specialuddannelsen i intensiv sygepleje
Trives i et højteknologisk miljø og komplekse patientforløb
Har patienten og de pårørende i centrum
Kan arbejde selvstændigt, men også værdsætter samarbejde og fællesskab
Bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø – både fagligt og socialt
Mere om Intensiv Afsnit 103
Vi har landsdelsfunktion og er højt specialiseret i intensiv pædiatrisk behandling.
I samarbejde med børneanæstesiologerne, varetages transport af børn både til vores eget afsnit, og andre pædiatriske intensive afdelinger i Danmark.
👉 Se mere på vores Instagram: @intensiv_afsnit_103
👉 Kig indenfor: https://aalborguh.rn.dk/intensiv-nord og https://aalborguh.rn.dk/opvågning-nord
👉 Mød en kollega: Mød Laura, intensivsygeplejerske (rn.dk)
Om Aalborg Universitetshospital: Aalborg Universitetshospital - Patientens hospital (rn.dk)
Vil du vide mere:
Er du velkommen til at kontakte vores ledende oversygeplejerske Sofie Bæk Borup
📞30 53 03 75
✉️ sbb@rn.dk
Du er velkommen til at aftale et besøg eller en følgevagt, hvis du vil opleve afsnittet inden du søger.
Praktisk
Ansøgningsfrist: torsdag den 23. oktober 2025
Samtaler: tirsdag den 28. oktober 2025 kl. 8.00–12.00
Tiltrædelse: 1. december 2025 eller efter aftale
Stillinger: Fuldtid med mulighed for deltid efter endt oplæring
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Ved indstilling til ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer
Tjenestested fra Nord til Hospitalsbyen
Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Nord-matriklen på adressen Reberbansgade 15, 9000 Aalborg til og med d. 3 maj 2026 og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. d. 4. maj 2026.
Kort sagt
Hos os får du både faglighed, fællesskab og fremtid – og du bliver en del af en afdeling i udvikling, der snart rykker ind i helt nye rammer i Hospitalsbyen.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.