Sygeplejersker søges til en fast stilling samt et vikariat

fuldtid
Sygeplejersker søges til en fast stilling samt et vikariat
  • Social, Sundhed & Omsorg
  • Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
Fast stilling og barselsvikariater tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Om stillingerne
Mølledalens hjemmepleje søger sygeplejersker til en fast stilling og to barselsvikariater. Stillingerne er på 37 timer per uge, men det er muligt at ønske færre timer.
Vi byder dig velkommen til at blive en del af vores dedikerede team! Vi prioriterer et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor hver enkelt medarbejders bidrag bliver værdsat. Hos os får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i et fællesskab præget af samarbejde, respekt og glæde. Man skal forvente at arbejde hver 6. weekend.

Hvem søger vi?
Vi søger engagerede kandidater, der værdsætter forskellighed og ønsker at bidrage til et positivt arbejdsmiljø. Der er mulighed for specialisering i bl.a. sårpleje, kontinents og kompression.
Vi ser gerne, at ansøgere er villige til at dele deres viden og samarbejde tværfagligt. Hos sygeplejerskerne i Mølledalen arbejder vi tæt sammen med vores dygtige social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Hjemmeplejen stiller bil til rådighed i arbejdstiden.

Vi kan tilbyde dig
  • et introprogram, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og behov
  • god kollegial sparring og imødekommende kollegaer – hvor det gode arbejdsmiljø og den positive stemning på arbejdspladsen vægtes højt
  • et selvstændigt, ansvarsfuldt og meningsfyldt arbejde, hvor to dage aldrig er ens
  • en afvekslende og til tider tempofyldt hverdag præget af spændende og faglige udfordringer
  • en dialogbaseret arbejdsplads i stor udvikling med gode kollegaer, som vægter det tværfaglige samarbejde højt
  • mulighed for at dygtiggøre sig inden for sårpleje og andre særlige fagområder

Vi forventer, at du
  • er uddannet sygeplejerske med dansk autorisationsbevis
  • har kørekort
  • har erfaring med dokumentationssystemet KMD NEXUS
  • gerne har erfaring med at varetage klinisk sygepleje, understøtte borgere i at leve et meningsfuldt liv med de helbredsmæssige udfordringer, der er opstået, samt at forebygge yderligere helbredsmæssige udfordringer.
  • formår at have borgeren i centrum – og arbejder efter, at borgeren oplever en samlet indsats
  • er en teamplayer, er fleksibel og har øje for den brede sammenhæng – og kan se styrkerne ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb
  • kan uddelegere og oplære kollegaerne
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og let til smil
  • har MitID
Hvis dette lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.
De to barselsvikariater er et års varighed.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Christina Rokkjær på telefon 20 20 01 51 eller Teamleder Kirsten Dalsgaard Christensen på telefon 50 90 49 42.

Samtaler
Afholdes den 28. marts 2025.

 

Log ind