Ingeborggården er et nyt lækkert plejehjem med moderne, hjemlige plejeboliger og fællesområder. Indtil 1. september bor 55 borgere på Nimbusparken og 104 borgere bor på Troels-Lunds Vej, hvorefter vi flytter vi sammen på Troels-Lundsvej, for i løbet af efteråret at blive klar til indflytning af de sidste beboere med i alt 200 boliger.
Som Faglig koordinator bliver du sammen med afdelingssygeplejersken ansvarlig for mellem 40 og 46 beboere med særligt fokus på afdelingens kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling og implementering. Vi vægter et højt fagligt niveau i medarbejderstaben for at imødekomme pleje- og omsorgsbehovet samtidig med, at vi skaber hjemlige rammer for vore beboere. Vi er et tværfagligt sammensat hus med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, udviklingssygeplejerske, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, ergo- og fysioterapeuter, trivselskoordinator, køkkenpersonale, teknisk service samt administration. Vi glæder os til at du, med dit personlige og faglige bidrag skal være med til at gå forrest og indfri vores ambition om et plejehjem i særklasse.
Helt særligt er det, at plejehjemmet ligger dør om dør med Frederiksberg Boldklub, som vi har et tæt samarbejde med i forhold til fælles aktiviteter for børn, unge og ældre med det formål at styrke fællesskabet i ”Generationers By”.
Vægter du kvalitet i pleje og omsorg højt og har du samtidig ambitioner for dine kollegaers bidrag til pleje og omsorg, kan du trygt læse videre. Du får mulighed for at støtte, vejlede og undervise kollegaer og uddannelsessøgende ud fra en anerkendende tilgang samtidig med, at du vil være med til at sætte værdighed og hjemlighed i centrum for den pleje og omsorg, der skal være kendetegnende på Ingeborggården, ligesom du vil inddrage pårørende i hverdagens aktiviteter.
Vi forventer, at du:
Arbejder loyalt i forhold til at efterleve Ingeborggårdens værdier: samarbejde- respekt- tillid og tryghed. Du skal indgå i et fagligt tæt arbejdsfællesskab med husets øvrige 4 faglige koordinatorer, så vi sikrer robusthed i organisationen og en gennemgående ens tilgang til opgaveudførelsen. Du bliver således også tovholder på implementering og fastholdelse af nye tiltag.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder:
2 stillinger som faglige koordinatorer er til besættelse d. 1/10-2025 eller efter aftalt, som udgangspunkt 37 timer ugl. mandag til fredag.
Ansøgningsfrist d. 22. august 2025 kl. 12.00
Løn forhandles med forhandlingsberettigede organisation.
Du er velkommen til at kigge forbi eller ringe for spørgsmål til afdelingssygeplejerskerne Lea på 2898-0428 eller Marianne på 2898-2728 (ferie til 18/8) eller faglig koordinator Luise på mobilnr. 2898-0477.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.