Sygeplejerske søges til fast stilling i Distrikt Præstø – vær med til at forme fremtidens ældreplejeVil du være med helt fra starten, når vi gentænker ældreplejen i Vordingborg Kommune? Er du fagligt nysgerrig og motiveret for at arbejde tværfagligt og tæt på borgerne? Så har vi en spændende mulighed til dig i Distrikt Præstø!
Vi søger en engageret sygeplejerske til en fast stilling i vores udekørende team – med opstart 1. november 2025 eller efter aftale.
Et pilotprojekt med dig i centrumDistrikt Præstø er udvalgt som pilotområde i et nyt projekt, hvor små tværfaglige teams arbejder tæt sammen om borgerne. Her får du chancen for at:
- Tage del i udviklingen af nye arbejdsgange
- Sætte dit præg på fremtidens ældrepleje
- Arbejde i et miljø med høj faglighed, tryghed og nærvær
Det får du hos os- Fast stilling fra 1. november 2025 (eller efter aftale)
- Timeantal efter ønske – vi tilpasser efter dine behov
- Vagt hver 5. weekend i samarbejde med kollega – inkl. opgaver på plejecentre
- Grundig introduktion og oplæring – erfaring fra hjemmepleje er ikke et krav
- Stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede kolleger og tæt samarbejde
- Faglig sparring og udviklingsmuligheder – vi prioriterer din læring
- En nærværende og synlig ledelse, der bakker dig op i hverdagen
- Godt arbejdsmiljø med humor og fællesskab
- Løn efter gældende overenskomst og kompetenceløft efter 2, 4 og 6 års anciennitet
Vi søger en sygeplejerske, der:- Brænder for at gøre en forskel for borgeren i eget hjem
- Er nysgerrig, fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejde
- Kan bevare overblikket og prioritere i en varieret hverdag
- Dokumenterer systematisk og er fagligt reflekteret
- Bidrager aktivt til et positivt og udviklingsorienteret team
Om Distrikt PræstøDistriktet dækker både by og land – og giver dig en varieret arbejdsdag med smukke naturoplevelser, når du besøger borgerne i deres eget hjem. Din base bliver på Multicenteret i Præstø, hvor samarbejde og trivsel er nøgleord.
Praktisk info- Ansøgningsfrist: 25. september 2025
- Samtaler afholdes: 29. september 2025
- Kontakt: Har du spørgsmål, så ring til os på tlf. 55 36 31 15 og spørg efter Rikke
Vil du være med på rejsen?
Send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!
Vordingborg KommuneVordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!