Sygeplejerske til udekørende hjemmepleje med base på Symfonien

fuldtid
Sygeplejerske til udekørende hjemmepleje med base på Symfonien
  • Næstved Kommune
  • 4700 Næstved

Vi søger en dygtig sygeplejerske, der med et godt humør og stor faglighed vil blive en del af et velfungerende tværfagligt team. Hos os er samarbejde, ansvar og faglig nysgerrighed nøgleord, og vi sætter stor pris på et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager til teamets succes.

Stillingen som udekørende sygeplejerske stiller krav
Vi søger dig, der er tryg i din rolle som sygeplejerske, har stærke evner til at opbygge relationer og er god til at planlægge. Det er vigtigt, at du værdsætter det tætte samarbejde både internt i teamet og eksternt med borgerne og andre faggrupper og samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde selvstændigt, træffe beslutninger på egen hånd og samtidig bidrage til at løfte den faglige kvalitet i teamet.

Som kommunal hjemmesygeplejerske vil du få en varieret og udfordrende arbejdsdag, hvor du blandt andet vil arbejde med akutsygepleje i hjemmet, kompliceret sårpleje, komplekse borgerforløb, palliative forløb, sygeplejefaglige udredninger, forløbskoordinering og betjening af sygeplejeklinikken.

Vi er i fuld gang med at implementere den nye ældrelov og arbejder på at etablere helhedspleje for vores borgere med et øget fokus på rehabilitering. Du vil derfor også være en vigtig spiller i denne udvikling.

Din organisatoriske tilknytning bliver til team NV26, som holder til på Symfonien. Team NV26 består af tre mindre teams med SOSU-personale, ufaglærte, ergo- og fysioterapeuter samt sygeplejersker. Denne organisering øger fokus på kontinuitet, faglighed og medindflydelse. Vi arbejder med daglig triagering og borgernære møder hver 3. uge, hvor vi i tæt samarbejde med visitationen gennemgår borgerforløb og fokuserer på tidlig opsporing, forebyggelse og sikring af høj faglig kvalitet.

I teamet vil du få en central rolle som sparringspartner og være med til at udvikle det faglige miljø i hjemmeplejen. Vi arbejder kontinuerligt på at højne vores faglighed og sikre, at vi løser opgaverne med borgeren i fokus.

Vi søger en kollega, der

  • arbejder struktureret og trives med et travlt arbejdsmiljø
  • tager ansvar for opgaver og forandringer
  • deler viden og refleksioner
  • vægter det tværfaglige samarbejde
  • understøtter den rehabiliterende indsats
  • har flair for komplekse borgerforløb, herunder palliation.

Vi tilbyder

  • grundig introduktion og oplæring
  • tværfaglig og monofaglig sparring
  • mulighed for at arbejde som vidensperson på specifikke interesseområder
  • et arbejdsmiljø, hvor kontinuerlig læring og kompetenceudvikling er naturligt
  • en medinddragende ledelse, der prioriterer arbejdsmiljø og trivsel
  • medindflydelse på vagtplan og arbejdsdagen
  • Trivselshotline – et tilbud, der fremmer trivsel og sundhed blandt medarbejdere.

Lyder det som lige noget for dig så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DSR.

Tiltrædelse den 1. maj 2025 og gerne før hvis muligt.

Arbejdstid pr. uge 28-37 timer ugentligt i blandede vagter, og med weekendvagt hver 3. weekend.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Sabine Hoffmann på telefon 2545 1811.

Ansøgningsfrist fredag den 28. marts 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Log ind