Sygeplejerske til udekørende dagvagt – Distrikt Solhøj

fuldtid
Sygeplejerske til udekørende dagvagt – Distrikt Solhøj
  • Vordingborg Kommune
  • 4735 Mern

Kan du tilbyde høj faglighed og kvalitet i din opgaveløsning? Kan du planlægge, prioritere og koordinere i en hverdag hvor ingen dage er ens. Så er et job i den kommunale sygepleje noget for dig. Vi søger en engageret og kompetent sygeplejerske til vores team af dygtige kollegaer. 

Lidt om os:

I Distrikt Solhøj bliver du en del af et team bestående af 5 sygeplejersker og en koordinerende sygeplejerske. Vi er stolte af vores faglige dygtighed og arbejder tæt sammen i et miljø præget af engagement, humor og høj grad af samarbejde. Vi hjælper hinanden, deler viden og er altid klar til at støtte op om faglig udvikling. Og ja – der er også plads til grin og kage!

Distrikt Solhøj ligger centralt i Vordingborg Kommune – kun 10 minutter fra motorvejsafkørslen. Du vil køre i et naturskønt område og have ansvar for et primært område, selvom vi altid sparrer sammen om borgerne, når det er nødvendigt. Vi har dagligt et tæt samarbejde med distriktets SOSU-personale i hjemmeplejen. Vi arbejder ligeledes tæt sammen med sygeplejen i aften- og nattetimerne. De holder møder også ind på Solhøj, hvilket giver mulighed for faglig sparring ved vagtskifte.

Dine arbejdsopgaver:

Som sygeplejerske i Distrikt Solhøj vil du få en afvekslende og meningsfuld arbejdsdag, hvor du har tæt kontakt til både borgere og tværfaglige samarbejdspartnere. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Opfølgning på medicinsk behandling
  • Udarbejdelse af sygeplejefaglige handleplaner i samråd med egen læge
  • Modtagelse af besøg hos borgere efter sygehusindlæggelse
  • Vurdering af akut syge borgere
  • Palliativ sygepleje
  • Sårpleje

Vi afholder dagligt triagemøder med SSH/SSA, som vi sygeplejersker på skift faciliterer. Her er der mulighed for at sparre med kollegaer og få input til dagens opgaver. Forløbene er ofte komplekse, og vil kræve tæt samarbejde på tværs af faggrupper.

Du vil få en grundig introduktion til jobbet og tilknyttes en mentor i de første måneder, som vil være tovholder på dit introduktionsprogram, så du hurtigt føler dig tryg og rustet til opgaverne.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

En arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling – vi er dedikerede til at skabe  
      rammerne for, at du kan udvikle dig fagligt
Stor indflydelse på eget arbejde – vi tror på, at du har de bedste forudsætninger for at træffe  
      de rigtige beslutninger, når du har frihed til at prioritere og planlægge
Et oplæringsforløb skræddersyet til dine kompetencer – du får støtte og oplæring tilpasset  
      dine erfaringer
Mulighed for relevant undervisning – vi tilbyder muligheder for, at du kan udvikle dig fagligt 
      og holde dig ajour med nye metoder og viden

Vi ønsker os en kollega, der:

✅ Er mødestabil og ansvarlig
✅ Har en positiv tilgang og værdsætter et fagligt og socialt fællesskab
✅ Er selvstændig, men ved, at samarbejde og sparring gør os stærkere
✅ Har fokus på sygepleje af høj kvalitet og en forebyggende og rehabiliterende tankegang

Stillingen er på fuld tid, men endelig timetal kan aftales efter dit ønske. 

Der er weekendvagt hver 4. uge.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2025 eller snarest derefter

Synes du det lyder som noget for dig. Så søg NU – vi glæder os SÅ meget til at høre fra dig 😊

Ansøgningsfristen er 21. maj 2025. 

Vil du vide mere om os eller om stillingerne, er du velkommen til at kontakte assisterende distriktsleder Rikke Jensen eller distriktsleder Christina Sterlie på tlf. 55 36 45 45.

Log ind