Sygeplejerske til Team for ADHD i Psykiatriens Hus, Silkeborg

fuldtid
Sygeplejerske til Team for ADHD i Psykiatriens Hus, Silkeborg
  • Region Midtjylland
  • Falkevej 5, 8600 Silkeborg

Har du lyst til at prøve kræfter med ADHD behandling, 

og drømmer du om at spille på et stjernehold??

Så er det her lige noget for dig.

 

Team for ADHD i Silkeborg har fået penge til at ansætte en fuldtidssygeplejerske i en tidsbegrænset stilling, indtil udgangen af 2026. Tiltrædelse er snarest.

Formålet med ansættelsen er ganske enkelt, at vi igen kommer til at overholde behandlingsgarantien på 30 dage. Dermed kommer du til at bidrage til, at ADHD patienter fra Silkeborg får adgang til behandling inden for den ventetidsgaranti, som loven tilsiger os.

Du bliver kollega med fem sygeplejersker, en overlæge og en sekretær. 

Teamet har til huse i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra varetages ambulante psykiatriske behandlingstilbud, der er organiseret i specialiserede teams: Team for ADHD, Team for Depression og Mani, Psykiatrisk Akutteam, Psykoseteam, Team for Personlighedsforstyrrelser, Team for OCD og Angstlidelser samt et Sekretærteam. 

Ledelsen består af en oversygeplejerske. Fysisk er Psykiatriens Hus beliggende på Falkevej 5 i Silkeborg sammen med dele af Socialpsykiatrien i Silkeborg Kommune.

 

Teamet fusionerer i løbet af 2026 med vores søsterteam i Viborg/Skive, så vi bliver til “Klinik for ADHD”. Der vil stadig blive praktiseret ADHD behandling i Silkeborg.

 

Dit arbejde vil primært bestå af

  • at være primærbehandler for patienter med ADHD
  • at planlægge behandlingen, så den lever op til behandlingspakkens guidelines
  • at arbejde tæt sammen med resten af teamet
  • at koordinere behandlingen i forhold til de øvrige teams og kommunale tilbud

 

Vi har brug for en sygeplejerske, der

  • har psykiatrisk erfaring – primært fra behandlingspsykiatri 
  • har erfaring med ambulant behandling – gerne af patienter med ADHD
  • kan arbejde selvstændigt, planlægge egen kalender samt løbende prioritere arbejdsopgaver
  • kan arbejde tværfagligt og tværsektorielt
  • er fortrolig med EPJ 

 

Vi tilbyder

  • afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
  • et fantastisk godt arbejds- og læringsmiljø med erfarne og engagerede kolleger
  • individuel introduktion og oplæring samt mentorordning
  • supervision samt relevant sygeplejefaglig undervisning.


Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. For yderligere oplysninger kan du kontakte:
- oversygeplejerske Bjarne Yde, tlf.: 51 29 90 18.
- sygeplejerske og teamkoordinator Jette Bernsen, tlf.: 40 29 77 48

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest søndag d. 23. november.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 27. november om eftermiddagen.

 

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind