Sygeplejerske til Sygeplejen Team Nord

fuldtid
Sygeplejerske til Sygeplejen Team Nord
  • Esbjerg Kommune
  • Ulvevej 88, 6715 Esbjerg N

Søger du nye udfordringer, og har du lyst til at være en del af et team, hvor vi vægter trivsel og værner om hinanden, sætter fagligheden højt og respekterer hinandens forskellige kompetencer? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en sygeplejerske til et barselsvikariat pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer i dagvagt med enkelte vagter. Andet timetal kan ønskes. Der arbejdes i weekendvagt hver 5. uge, i dagvagt. Du arbejder kun på 3-4 helligdage om året og disse er planlagt med dig og kendt et år i forvejen.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende, dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og pårørendesamarbejde vægtes højt.
  • Komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver - herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger og akutteamet.
  • Selvvisitering af sundhedslovsydelser med ansvar for at vurdere og koordinere sygepleje.
  • Et team, der arbejder rehabiliterende med tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom.
  • Et velfungerende team, hvor hjælpen aldrig er længere væk end et opkald til en kollega.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling samt kontinuerlig kompetenceudvikling.
  • Et selvstændigt job med medindflydelse og medansvar.
  • Tilgængelig, fleksibel og lydhør faglig ledelse.
  • Oplæring/introduktion på 3 uger – hvor du bliver tilknyttet en mentor. Herefter individuel opfølgning med ekstra fokus på det du har behov for.

Vi søger en sygeplejerske, som:

  • Kan bevare overblikket og prioritere opgaverne.
  • Er ærlig, anerkendende, åben for og har lyst til faglige udfordringer.
  • Arbejder rehabiliterende og med fokus på at understøtte borgerens mestringsevne.
  • Arbejder målrettet med at sikre det koordinerende og sammenhængende borgerforløb.
  • Har fokus på kvalitet i dokumentationen og kontinuiteten i borgerforløbene.
  • Er nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling.
  • Bidrager til kompetenceudvikling faggrupperne imellem og et lærende miljø.
  • Det gør ikke noget, at du har humor og er til et godt grin.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Malene Dreier på tlf. 23 83 09 71 eller mail: mad13@esbjerg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
28. december 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. december 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind