Sygeplejerske til Sygeplejeklinikken på Symfonien

fuldtid
Sygeplejerske til Sygeplejeklinikken på Symfonien
  • Næstved Kommune
  • Enggårdsvej, 1, 4700 Næstved

Brænder du for struktur, kvalitet og sammenhæng i borgerforløb? Så er du måske vores nye kliniksygeplejerske på Symfonien

Fra 1. januar søger vi en kliniksygeplejerske til at opstarte og drive klinikken på Symfonien.
Stillingen er for dig, der trives med at arbejde selvstændigt, skabe struktur og sikre gode, sammenhængende forløb for borgerne – og som har lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team i NV4.

Om stillingen
Som kliniksygeplejerske får du din faste base i klinikken på Symfonien, hvor du får mulighed for at præge hverdagen, skabe struktur og udvikle klinikkens arbejdsgange. Samtidig bliver du en del af det engagerede plejehjemsteam i NV4, hus 5, hvor du bringer din faglighed i spil og bidrager, når klinikken ikke er fuldt booket.

De første seks måneder får du tid og ro til at lande godt i rollen – derfor indgår du ikke i weekendvagt. Herefter indgår du i weekendvagt hver tredje uge. 

Du får ansvaret for den daglige drift af klinikken og bliver den, der sikrer sammenhæng og kvalitet i borgerforløbene. Men du står ikke alene – der er tilknyttet en suppleant, som træder til ved ferie og fridage, så både du og borgerne kan være trygge ved, at klinikken altid er i gode hænder.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • sikre den daglige drift i klinikken og skabe overblik, struktur og sammenhæng i borgerforløbene
  • kontakte nyvisiterede og allerede visiterede borgere og planlægge opstart – både telefonisk og ved hjemmebesøg, når det giver mening
  • skabe trygge og tillidsfulde relationer til borgerne
  • opsøge og identificere borgere, der kan have gavn af et klinikforløb
  • samarbejde tæt med kollegaer om vurdering, opfølgning og kvalitet i forløbene
  • koordinere og dokumentere klinikbesøg, så der sikres kontinuitet og kvalitet
  • bidrage til udviklingen af klinikkens rammer, indhold og drift.

Vi tilbyder

  • en grundig oplæring af en erfaren kollega, der introducerer dig til klinikkens arbejdsgange og systemer
  • en stilling med høj grad af selvstændighed, ansvar og faglig fordybelse
  • et stærkt kollegialt fællesskab, hvor sparring, trivsel og faglig kvalitet går hånd i hånd
  • mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af klinikken og skabe mærkbare resultater for både borgere og kollegaer.

Om dig

Vi søger en sygeplejerske, der

  • er fagligt stærk og har lyst til at udvikle klinisk praksis
  • trives med at tage initiativ, arbejde selvstændigt og skabe struktur
  • har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt og empatisk
  • har blik for både borgerens behov og for det tværfaglige samarbejde.

Lyder stillingen som det rette match for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DSR.

Tiltrædelse den 1. januar 2026.

Arbejdstid 37 timer pr. uge.

Vil du vide mere eller har lyst til at kigge forbi og hilse på os, er du velkommen til at kontakte teamleder Heidi Juhlin på telefon 2545 1299.

Ansøgningsfrist onsdag den 26. november 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn.

Log ind