Sygeplejerske til socialpædagogisk botilbud – 1-årig projektstilling

fuldtid
Sygeplejerske til socialpædagogisk botilbud – 1-årig projektstilling
  • Tønder Kommune
  • 6240 Løgumkloster

Er du uddannet sygeplejerske med erfaring inden for social specialområdet og kendskab til Nexus? Har du stærke kommunikative og faglige kompetencer? Så er det dig, vi søger.

Om stillingen
Vi søger en sygeplejerske til en 1-årig projektstilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er primært mandag - fredag, men aftenarbejde kan forekomme. Arbejdsplanlægningen er fleksibel, og du vil selv være med til at sætte rammen.

Som sygeplejerske hos os vil din rolle primært have en konsulentfunktion. Din opgave er at sikre, at personalet er klædt på til at varetage de sundhedsfaglige opgaver. Du skal være god til at lære fra dig og huske på, at opgaverne skal varetages af de øvrige medarbejdere. Din rolle er at støtte, undervise og klæde dem på til at tilgå opgaverne.

Om os
Vi er to socialpædagogiske botilbud, hver med plads til 12 skønne borgere, hvilket giver os i alt 24 fantastiske borgere. Vores borgere spænder i alderen fra 18 til 99 år og inkluderer både borgere, der er multihandicappede, borgere med autismespektrumforstyrrelser og borgere med psykiske udfordringer. Fælles for alle er, at de har en lavere kognition og derfor har brug for støtte, vejledning og hjælp i det daglige.

Vores borgere er en herlig blanding af personligheder, der altid formår at sætte et smil på læben. De er finurlige, hjertevarme og bidrager til en positiv atmosfære i vores botilbud. Hos os er hver dag fyldt med nye oplevelser og glæder, og vi værdsætter den unikke dynamik, som vores borgere bringer med sig.

Dine arbejdsopgaver

  • Supervisere, vejlede og undervise personale i sundhedsfaglige opgaver.
  • Identificere undervisningsbehov ved at være observerende i pleje situationer.
  • Formidle ny viden om relevante sygeplejefaglige emner til borgere, pårørende og kolleger.
  • Delegere sygeplejeopgaver og følge op på delegeringen.
  • Koordinere og følge op på samarbejdet med hjemmesygeplejen.
  • Koordinere borgerens årlige helbredstjek i samarbejde med personalet.
  • Oplære og undervise medarbejdere i Nexus-systemet.
  • Styrke samarbejdet internt og eksternt, både monofagligt og tværfagligt.
  • Deltage i udviklingsopgaver.
  • Oplære og undervise i medicinhåndtering.
  • Undervise i sundhedsfaglig dokumentation og brugen af UTH.
  • Udarbejde sundhedsfaglige porteføljer for afdelingen.
  • Reflektere over og udvikle sygeplejen.

Vi tilbyder

  • Et sparringsrum med sygeplejersker fra vores andre områder i voksen socialområdet.
  • En fleksibel arbejdsplanlægning.
  • Mulighed for at være med til at forme din egen arbejdsdag.

Hvis du er en sygeplejerske med stærke kommunikative og faglige kompetencer, så glæder vi os til at høre fra dig.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Sarah Juul på tlf. 40 23 94 95 eller e-mail sakju@toender.dk 

Se også vores hjemmeside og læs mere

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Log ind