Sygeplejerske til Psykoterapeutisk Klinik Frederiksberg

fuldtid
Sygeplejerske til Psykoterapeutisk Klinik Frederiksberg
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Der er tale om 1 fuldtidsstilling, med fastansættelse

Sjældent udbudt stilling

Vil du arbejde med psykoterapeutisk behandling af patienter med ADHD, herunder udredning, opfølgning på medicinsk behandling og psykoedukation?

Vi tilbyder et behandlingsmiljø, der er inspirerende og udviklende

Hos os bliver du udfordret og du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling på et højt kvalificeret niveau.

  • Tværfaglig supervision og supervision på arbejdsopgaverne
  • Deltagelse i afdelingens uddannelsesaktiviteter
Vi er en dynamisk arbejdsplads præget af psykiatriens værdier om respekt, faglighed, ansvar og udvikling.

Vi har en åben og positiv arbejdskultur med plads til humor, samt et arbejdsmiljø, der er præget af godt sammenhold. Vi prioriterer det sociale i form af ugentlig fællesmorgenmad, fælles frokost, torsdagsbare, sommer- og julearrangementer.


Din hverdag og arbejdsopgaver

Du bliver en del af en klinik, hvor vi arbejder ud fra evidensbaserede behandlingsmetoder både medikamentelt og psykoterapeutisk. Referencerammerne er kognitiv-adfærdsterapi, metakognitiv- og schema terapi.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Varetage udredning for ADHD, herunder førstesamtaler og udførelse af DIVA, alt under supervision på visitationskonferencer
  • Gruppeterapi psykoedukation for patienter med ADHD
  • Mulighed for at arbejde med udvikling ift. ADHD behandlingstilbud på klinikken.
Du bliver en del af en forbedringskultur, hvor vi styrer efter at skabe mere værdi for patienterne. Det betyder i hverdagen, at du i samarbejde med dine kolleger har fokus på systematisk at forbedre kvaliteten i jeres arbejde, den nødvendige kompetenceudvikling og effektiviteten af vores arbejdsgange, ud fra patienternes ønsker og behov.


Ønskede kvalifikationer

Vi søger en sygeplejerske med erfaring inden for ADHD området. I vores udvælgelse vægter vi erfaring eller kendskab til kognitiv terapi og gruppeterapi samt interesse og vilje til at arbejde med ADHD.

Vi søger kollegaer, der:

  • selvstændigt kan tilrettelægge og udføre arbejdsopgaver
  • er fleksibel, omstillingsparat og udviklingsorienteret
  • har gode samarbejdsevner og kan indgå i et respektfuldt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • kan være med til at styrke klinikkens faglige profil på ADHD området
Løn- og ansættelsesforhold

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse 1. januar 2025, eller efter aftale.

Arbejdstiden i ambulatoriet er primært i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afsnitsledende specialpsykolog Shamaiela Anwar shamaiela.anwar@regionh.dk.

Søg stillingen via linket her på siden senest fredag den 14.11.25. Du bedes uploade, ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter.

Vi ser frem til at læse din ansøgning, og ansættelsessamtalerne vil blive afholdt i uge 48 – 49.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

Log ind