Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam – Vil du gøre en forskel, når det gælder?

fuldtid
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam – Vil du gøre en forskel, når det gælder?
  • Gentofte Hospital
  • Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Er du sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien – og trives du med at arbejde tæt på patienten i den akutte fase?

Så har du nu mulighed for at blive en del af vores Psykiatriske Akutteam, hvor høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.


Om jobbet

Akutteamet er et mindre tværfagligt team bestående af fire sygeplejersker, to psykologer og læge. Vi lægger stor vægt på tæt kollegial sparring og løbende faglig udvikling. Trivsel, godt humør, høj faglighed og et stærkt samarbejde er centrale værdier i vores daglige arbejde.

Som sygeplejerske i Akutteamet får du selvstændigt ansvar for egne patientforløb fra henvisning til afslutning. Vi modtager henvisninger fra sengeafsnit, Akutmodtagelsen og Psykiatriens Fælles Telefon og arbejder med patienter med forskellige psykiatriske udfordringer og problemstillinger.

Du møder patienterne dér, hvor behovet er størst – enten i Akuthuset, via video eller ved hjemmebesøg.

Din primære opgave er, i samarbejde med det tværfaglige team, at imødekomme patienternes akutte behov for psykiatrisk behandling og forebygge indlæggelser gennem hurtig og intensiv opfølgning.

Vi prioriterer faglig sparring og udvikling højt og har daglig visitering af nye patienter, ugentlige teammøder, behandlingskonferencer samt fælles undervisning og supervision.



Om Akutteamet og Akuthuset

Akutteamet er en del af Akuthuset, som rummer:

  • Døgnåben akutmodtagelse
  • Åbent afsnit med 10 sengepladser
  • Intensivt afsnit med 11 sengepladser
  • ECT-enhed
Vi er et stort hus med en engageret og tværfaglig medarbejdergruppe bestående af psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og læger.

Fælles for os er et stærkt sammenhold og en kultur, hvor vi passer på hinanden – også når hverdagen er travl.



Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra psykiatrien
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Har flair for samtaler og relationer, gerne med kendskab til kognitive tilgange
  • Har lyst til at arbejde med patienter i den akutte fase
  • Kan skabe ro, tillid og struktur – også når situationen er uforudsigelig


Vi tilbyder

  • En grundig introduktion, tilpasset din erfaring og baggrund
  • Tilknytning af mentor, der følger dig i opstarten og støtter din faglige udvikling
  • Løbende faglig sparring, behandlingskonferencer og supervision
  • Et engageret og rummeligt kollegafællesskab
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor faglighed og arbejdsglæde prioriteres højt


Løn- og ansættelsesvilkår

Fast stilling på 37 timer pr. uge med arbejdstid kl. 8.00–15.30 samt en vagt kl. 12.00–20.00. Weekendarbejde hver 6. weekend kl. 10.00–18.00

Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter aftale

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.



Ansættelsesprocedure

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at teamleder Maja Rugholm Bom på tlf: 38 64 52 45

Hvis du har lyst til at se Akutteamet, byder vi gerne på en uformel kop kaffe og en snak.

Ansøgningsfristen er den 14. januar 2026.

Samtaler afholdes i uge 4

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.



Om Psykiatrisk Center Ballerup:

Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dk.

Log ind