Vil du være med til at skabe psykiatriske forløb med høj faglighed, kort ventetid og respekt for patientens tid og livssituation?
Har du lyst til at arbejde et sted, hvor beslutninger tages tæt på patienten – og ikke langt væk i systemet?
Så er du måske den kollega, vi håber på at finde.
Vi søger en erfaren sygeplejerske med stærke kompetencer inden for samtale, patientvejledning og kommunikation – og med lyst til at tage ansvar for at tilrettelægge og koordinere meningsfulde patientforløb. Du vil få selvstændighed, faglig sparring og plads til at gøre det, der skaber værdi for både patient og klinik.
Du skal have solid erfaring med udredning og behandling af voksne – og har du også erfaring med børn og unge, er det et stort plus.
Som vores nye kollega bliver du en del af et stærkt, dynamisk og tværfagligt fællesskab, hvor vi hver dag samarbejder for at skabe trygge og virkningsfulde forløb – og samtidig værner om hinandens trivsel og energi.
Om os
Carelink Psykiatri udreder og behandler børn, unge og voksne på hovedfunktionsniveau. En stor del af vores patienter har neuropsykiatriske og affektive vanskeligheder.
Vi er optagede af at skabe sammenhængende, effektive og meningsfulde forløb – med høj faglig kvalitet, kort ventetid og respekt for patientens samlede situation.
I Kolding har vi et stærkt team med to speciallæger, tre psykiatriske sygeplejersker, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en sekretær og en patientservicemedarbejder. Vi samarbejder desuden tæt med vores kollegaer i Viborg og Roskilde.
Vi har korte beslutningsveje, høj grad af tillid og plads til initiativ. Det betyder, at du som sygeplejerske hos os får mere indflydelse – og mere tid til det, der gør en forskel.
Vi leder efter dig, som…
Dine opgaver vil blandt andet være
Vi tilbyder
Praktisk information
Har du spørgsmål?
Så er du meget velkommen til at kontakte Drift- og Personalechef Lisbeth Bogh May på lma@carelink.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.