Sygeplejerske til Pleje og Rehabilitering Skødstrup, Distrikt Nord, Aarhus Kommune

fuldtid
Sygeplejerske til Pleje og Rehabilitering Skødstrup, Distrikt Nord, Aarhus Kommune
  • Aarhus Kommune
  • 8541 Skødstrup

Om jobbet: 

Brænder du for at arbejde med borgere i eget hjem, med klinisk og kompleks sygepleje, oplæring og rehabilitering? Kan du lide at arbejde med længerevarende forløb, hvor relationer og kendskabet til den enkelte er i højsædet. Motiveres du af at understøtte borgere tværfagligt, så de i videst muligt omfang kan leve det liv, de ønsker?  

 

Så er du lige en den nye kollega, som vi mangler! 

 

I team Skødstrup søger vi en ny sygepleje kollega, da vores nuværende kollega har valgt at søge nye udfordringer tættere på familien. Derfor har vi nu mulighed for at ansætte en ny kollega, som kan bidrage ind i vores team. Vi er et stabilt og stærkt tværfagligt team, som brænder for vores borgere.  

 

I Pleje og Rehabilitering arbejder vi på at skabe de bedste vilkår for, vores borgere.  

Det gør vi ved at arbejde fokuseret på sammenhængende forløb, der tager udgangspunkt i borgernes ønsker, behov, ressourcer og potentialer.   

Vi varetager sygepleje, pleje og praktisk hjælp, træning og rehabilitering for borgere, som har et vedvarende eller længerevarende behov for støtte og hjælp.  

Vores tilgang er rehabiliterende og tværfaglig med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. 
Borgerforløb i Pleje og Rehabilitering omfatter både komplicerede forløb for terminale, kronisk syge og multisyge borgere, samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller mindre plejeopgaver. 

 
I team Skødstrup arbejder vi dagligt i tværfaglige team, hvor vi hver morgen mødes inden vi køre ud i verden, samt 2 gange ugentligt mødes til tværfagligt møde omkring specifikke borgere. Herudover mødes vi i bachelorgruppen 1 gang ugentligt til et møde hvor alle borger som er i et forløb, grundet ændringer i funktionsniveauet tages op. Den monofaglige sparring sker dagligt med dine sygeplejekollegaer i teamet, og 2 gange ugentligt i netværket.  

Team Skødstrup er i netværk med Skæring, Hjortshøj og Risskov.  

 

Om team Skødstrup 

Vi er et team med en positiv indstilling og tilgang til arbejdet med de borgercenteret opgaver.  

Vi er et fantastisk tværfagligt team der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, en borgercenteret ressourcekoordinator, sygeplejersker, ergoterapeuter og en fysioterapeut samt en kompetenceudviklende sygeplejerske og fysioterapeut, en viceleder og en leder. 

For os er hverdagen fyldt af at vi fælles arbejder med borgerne i centrum, og vi går langt for den enkelte borger. Vi løfter i flok og når hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen, hjælper alle til med at løse opgaven hos vores borgere uanset om man er medhjælper eller leder. 

Vores grundværdi er at tage dagen med humor og højt humør, derfor vil man ofte fange latterbølge gennem gangene og i vores personalestue. Vi tror på, at hvis vi går til vores opgave med en Pippi tilgang og tænker at selvom vi ikke har prøvet det før, så skal vi nu nok løse det, for vi har hinanden at støtte os op ad. Derfor ved vi, at i vores team er man aldrig alene.  
 

 

Arbejdstid og sted 

Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Forventningen er primært dagvagter med weekendvagt ca. hver sjette weekend. Vi møder ind i Folkehuset Skødstrup, Grenåvej 701, 8541 Skødstrup hvorfra vi kører eller cykler ud. 

 

Din profil: 

Du er færdiguddannet som sygeplejerske. 

Du har erfaring med at varetage klinisk og kompleks sygepleje.  

Du motiveres af at arbejde tværfagligt og rehabiliterende.  

Du har en positiv tilgang til det du ikke har prøvet før, er løsnings orienteret og kreativ.  

Du kan lide at indgå i længerevarende forløb med borgere og pårørende.  

Du er motiveret for at hjælpe borger i deres eget hjem med hverdags rehabilitering, både med det kliniske og det psykosociale for øje.  

Du ser styrkerne ved at indgå i et team med mange forskellige fagligheder, og ser værdien i det vi alle kan bringe i spil.  

At du har mod på at være generalist og derfor favne bredt over specialet sygepleje i eget hjem.  

 

 

Derfor skal du vælge os: 

 

Du få et personligt tilrettelagt introduktionsforløb, ud fra dine erfaringer og kompetencer du kommer med. 

Et team med en høj faglighed og integritet for den opgave vi løser.  

Tværfaglighed sat i højsædet.  

Vi arbejder fokuseret med rehabilitering og det gode borgerforløb.   

Høj grad af indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere og kolleger. 

En arbejdsplads med humor, højt humør og højt til loftet.  

En dynamisk medarbejdergruppe som har været stabil igennem mange år.  

En hverdag hvor vi løfter i flok og alle hjælper til.  

 

 

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1. December 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. 

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse Konstitueret leder Lene Ravnkilde Rasmussen tlf:21169008 

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.  

 

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2025 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler d. 27. oktober 2025 

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 

 

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind