Sygeplejerske til onkologisk afdeling Roskilde

deltid
Sygeplejerske til onkologisk afdeling Roskilde
  • Region Sjælland
  • Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde

Brænder du for onkologi og et arbejdsmiljø baseret på tillid og nærvær?

Er du til både akutsygepleje og palliation?

Vi søger en sygeplejerske, som får energi af at gøre en forskel for kræftpatienterne i Region Sjælland. Hos os er samarbejde, tillid og ansvarlighed fundamentet for vores daglige arbejde, og vi bestræber os på at sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vil du have omsorgsfulde kolleger og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed og humor? Så send en ansøgning😊

Vores tilgang
Vi arbejder ud fra personcentreret praksis, hvilket betyder, at vi ser hele mennesket – både i mødet med patienter og pårørende, men også i vores tilgang til hinanden. Vi stræber efter, tværfagligt, at skabe optimale og sammenhængende patientforløb i en kultur, der bygger på åben dialog, faglig sparring og respekt for forskelligheder.

Personalegruppen består af sygeplejersker og en mindre gruppe assistenter, og er en skare af nyuddannede, erfarne og meget erfarne kolleger.

Stillingen er på 32-37 timer om ugen i skiftende vagter med weekendarbejde hver anden, tredje eller fjerde weekend. Vi tilstræber at imødekomme vagtønsker, så arbejdsplanen, så vidt muligt, kan matche privatlivet.

Afdelingsprofil
Klinisk onkologisk afdeling varetager den medicinske kræftbehandling indenfor diagnosegrupperne lungekræft, tyk- og endetarmskræft, bugspytkirtelkræft, æggestok- og livmoderkræft samt brystkræft. Patienterne indlægges i sengeafsnittet til behandling og observation af komplikationer, følgesygdomme og bivirkninger, der opstår i forbindelse med deres sygdom og behandling. I sengeafsnittet arbejder vi målrettet med specialiseret sygepleje, som både indebærer akut sygepleje, palliativ sygepleje samt sygepleje til den terminale patient.

Vi arbejder i 3 diagnoseteams med en teamkoordinator i hvert team. Alle plejepersonaler og læger er tilknyttet et team.

Derudover har vi et daghospital, hvor patienter møder til diverse behandlinger såsom injektioner, drænager og transfusioner. Her indlægges også patienter i dagtimerne.

I vores studie-unit uddannes afdelingens studerende i et godt og trygt studie-miljø. Vi har flere uddannede vejledere, som er dedikerede til uddannelsesopgaven.

Vi kan tilbyde:

  • Højt sygeplejefagligt niveau med mulighed for faglig og personlig udvikling indenfor onkologien
  • Introduktionsperiode på 6 uger med introduktion til hvert diagnose-team
  • Onboarding-sygeplejerske
  • Daglige mentorer under introperioden
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling efter det første år
  • En nærværende og inddragende ledelse
  • Individuel kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor kolleger altid møder én med hjælpsomhed og smil
  • Debriefing og defusing efter svære forløb
  • Udskrivningskoordinatorer som tager sig af komplicerede udskrivelser, og som er tætte daglige sparringspartnere for hele personalegruppen


Vi søger en sygeplejerske:

  • Som formår at tage beslutninger og ansvar i tæt samarbejde med kolleger
  • Er fagligt nysgerrig og villig til at lære nyt
  • Som er bevidst om egne kommunikations- og samarbejdsevner
  • Som har en empatisk og imødekommende fremtoning
  • Som kan trives og agere i en til tider travl hverdag, hvor kombinationen af den akutte og den terminal sygepleje, er en del af hverdagen
  • Gerne med onkologisk eller palliativ erfaring

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores team. Vi flytter til Køge i oktober 2026.

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller vil komme forbi og se afdelingen.

Kontakt:
Oversygeplejerske Nina Vedel Jensen: 47 32 43 83
Oversygeplejerske Tina Nørbæk: 47 32 49 80

Samtaler holdes d. 18 /11.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind