Er du sygeplejersken, der har hjertet på rette sted og en god portion energi?
Vi leder efter en sygeplejerske, der elsker at gøre en forskel og samtidig trives i et super fedt team. Hos os handler det om samarbejde, ansvar og nysgerrighed, og vi tror på, at et stærkt fællesskab er vejen til succes.
Om jobbet
Som udekørende sygeplejerske får du en varieret og spændende hverdag. Du kommer til at arbejde med alt fra akutsygepleje i borgerens hjem og kompliceret sårpleje til palliative forløb og sygeplejefaglige udredninger.
Vi er i gang med at forankre den nye ældrelov og skabe helhedspleje med et ekstra fokus på rehabilitering – og du vil være med til at forme denne udvikling.
Hvem er du
Du er en sygeplejerske, der er tryg i din rolle og har let ved at opbygge relationer. Du er god til at planlægge og kan både arbejde selvstændigt og samarbejde tæt med teamet og borgerne. Du tager ansvar for både opgaver og forandringer – og har lyst til at gøre en forskel i teamet.
Hvad kan du forvente
Som en del af team NV26, der holder til på Symfonien, bliver du en vigtig spiller i et dynamisk team, der arbejder tæt sammen for at sikre høj faglighed og kvalitet. Vi er et blandet team med SOSU-personale, fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejersker, der har et stærkt fokus på kontinuitet og trivsel.
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DSR.
Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest muligt.
Arbejdstid pr. uge 37 timer ugentligt i blandede vagter og med weekendvagt hver 3. weekend.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kvalitetsleder Tine Willum på tlf. 3038 6737 eller ressourceleder Marie Louise Dilling Hansen på tlf. 4014 8207.
Teamet er i øjeblikket uden teamleder, men vi forventer at have en ansat pr. 1. marts 2026.
Ansøgningsfrist mandag den 26. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.