Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være en del af en gruppe sygeplejersker, gode kolleger, der brænder for arbejdet, hvor du aldrig er alene, og hvor humøret er højt? Ønsker du at arbejde hver 4. weekend og udelukkende have dagvagter, så har vi stillingen til dig som sygeplejerske i Distrikt 1, Fredericia.
Vi er et distrikt med udstrakt fleksibilitet i forhold til arbejdstid, fritid og andre forhold, du måtte ønske, hvilket går begge veje.
Vi er også et distrikt med en god introduktion, stabile kolleger, der gerne vejleder og oplærer. I distriktet er der generelt fokus på faglig sparring, udvikling og det gode arbejdsmiljø, hvor der er plads til at lave sjov med hinanden.
Om os
Vi arbejder vi ud fra den rehabiliterende tilgang, med borgeren i centrum, på tværs af alle faggrupper i distriktet. Du bliver en del af det tværfaglige team, bestående af husassistenter, SSA, SSH, sygeplejersker, ergoterapeut, hjemmetræner og ernæringskonsulent.
Som sygeplejerske kommer du til at have et tæt samarbejde med dine øvrige sygeplejerskekolleger, hvor I sammen dækker det sygeplejefaglige område på tværs af alle fire teams. Der er en sygeplejerskeplanlægger, som planlægger og koordinerer opgaverne for dagen.
Vi er et udekørende cykeldistrikt med ca. 110 ansatte, hvoraf vi har ni sygeplejersker samt en sygeplejerskeplanlægger. Vi arbejder med borgeren i centrum og den anerkendende tilgang i samarbejdet med borgere og kollegaer.
I distriktet har vi videnspersoner inden for følgende områder: demens, inkontinens og hygiejne. Derudover har vi Nexus-superbrugere og oplæringsvejledere for SSA + SSH samt en vejleder for de studerende.
Vi forventer, at du som sygeplejerskeVil du vide mere
Kontakt distriktslederne Jane Petersen, 2565 2361, mail jane.petersen2@fredericia.dk eller Mette Madsen, 2212 7360, mail mette.madsen@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Der er talen om en fast stilling i dagvagt på 30 timer pr. uge, med arbejde hver 4. weekend.
Tiltrædelse 1. september 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer af afholde samtaler 23. juni 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
19. juni 2025.