Vil du gøre en forskel for den kroniske patient med behov for hæmodialysebehandling?
Så er dette stillingen for dig.
Din hverdag Som sygeplejerske hos os bliver du en vigtig del af behandlingen af hæmodialysepatienter fra den sydlige del af Region Syddanmark. Du varetager også akutte behandlinger på intensiv og sengeafsnit på matriklen i Sønderborg.
Du bliver kontaktperson for en gruppe patienter sammen med en kollega, og du får ansvar for at skabe overblik og sikre kontinuitet i patientforløbene. Samarbejdet med ambulatoriet, sengeafsnit og øvrige samarbejdspartnere er tæt og afgørende for den samlede indsats.
Din dag starter med fælles møde, hvor opgaver fordeles og relevante informationer gives. Midt i vagten holder vi timeout med fokus på faglighed, overblik, justering af opgaver m.m. Du arbejder praktisk, teoretisk og teknologisk – og du er aldrig alene. Hver onsdag deltager du i undervisning og sparring om arbejdsmiljø, instrukser og aktuelle patientforløb.
Om afsnittet Vi hører til under Medicinske Sygdomme – Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme – på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg. Vi samarbejder tæt med posedialyseambulatoriet omkring hjemmebehandling og patientforløb.
I det kommende år flytter vi i nye lokaler i Sønderborg. Vi arbejder i 7 og 7½ timers vagter og hver 3. weekend. Der er også mulighed for 12 timers vagter. Ambulatoriet har åbent:
- Hverdage: 7.30 – 21.30
- Lørdage: 7.30 – 14.30
- Søndage: 14.30 – 21.30
Uden for åbningstid har vi rådighedsvagt hjemmefra, som du indgår i, når du er klar.
Vi er ca. 35 sygeplejersker, 2 sekretærer og 1 serviceassistent. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og stærkt kollegaskab. Du får støtte fra en koordinerende sygeplejerske og flere kliniske specialister med stor erfaring.
Vi søger dig, der… - er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring
- har interesse for den kronisk syge patient og hæmodialyse
- arbejder selvstændigt og tager ansvar, men også trives i tæt samarbejde med dine kollegaer
- er inddragende, støttende og tydelig i din kommunikation
- er fleksibel og villig til at hjælpe på tværs af afsnit
Vi tilbyder - et intensivt introduktionsprogram med fokus på teori, praksis og teknologi
- mentorordning og kollegaer med stor erfaring og lyst til at lære fra sig
- et stærkt og fleksibelt team med fokus på arbejdsmiljø og samarbejde
- mulighed for indflydelse på vagtplanen i tæt dialog med planlægger
Ansættelsesproces Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 16. december 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Der indhentes reference inden ansættelse.
Vil du vide mere? Kontakt os gerne:
- Oversygeplejerske Connie L. Hansen, telefon: 7997 3205
- Koordinator Marianne Norrild Warming, telefon: 7997 6785
Vi glæder os til at høre fra dig.