Sygeplejerske til fast aftenvagt i Distrikt Universitetskvarteret.

fuldtid
Sygeplejerske til fast aftenvagt i Distrikt Universitetskvarteret.
  • www.aalborg.dk
  • 9220 Aalborg Øst

Er du sygeplejerske som har gode kompetencer til at samarbejde, som er nysgerrig på egne og andre faggrupper, er fagligt funderet og som har lyst til at være en del af verdens bedste arbejdsplads – Så er det lige dig vi søger som kollega og medarbejder – kom med! 

 

Lidt om stillingen:

Ansættelse fra 1. September eller efter aftale. 

Fast stilling, som udgangspunkt på fuld tid, med arbejde hver 4 weekend.

Stillingen er som fast aftenvagt. 

Vi bor i Sundhedshuset på Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst, 1. sal. Lejlighed 3. Vi har gode parkeringsmuligheder. 

Ansøgningsfrist den 27 juli. Vi afholder samtaler tirsdag d. 29 Juli på Fyrkildevej.

 

I Borgerens Faste Team arbejder vi ud fra helhedssygepleje. Dette betyder at vi er opdelt i mindre teams. Herved oplever vores borgere og samarbejdspartnere stor kontinuitet og sammenhænge i kontakten med os som personale i deres hjem eller i vores klinikker - til gavn for borgerens forløb. Det tværfaglige samarbejde er i højsædet, og borgeren vil opleve en sygepleje der bygger på kompetencer fra Social- og sundhedshjælpere, Social- og sundhedsassistenter og Sygeplejersker, som alle bidrager til vores kerneopgave og det bedste forløb for borgeren.

 

Vi kan tilbyde:

  • Erfaringsmæssigt er vi en blandet flok, som har det til fælles, at vi brænder for mødet med borger i eget hjem eller i vores sygepleje klinikker.
  • Stort fagligt engagement og lyst til at udvikle egne og andres kompetencer.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsfællesskabet er i højsædet og en tydelig sygeplejefaglig ledelse.
  • Medarbejdere der vil hinanden og det gode arbejdsmiljø der skaber høj trivsel. De gode relationer skaber psykologisk tryghed, der i høj grad skaber rammerne for, at vi sammen kan løse komplekse problemstillinger. En arbejdsplads for alle er lige vigtige i løsningen af vores kerneopgaver. Vi er i høj grad fagligt funderet.
  • Dagligt samarbejde mellem faggrupper som Social- og sundhedshjælpere, Social- og Sundhedsassistenter, Sygeplejersker, rehabiliteringscoach, Borgernær sygeplejersker, APN-Sygeplejersker, konsulenter fra myndighed, kontinens sygeplejersker og andre nøglepersoner og eksterne samarbejdspartnere. Dette til løsning af kerneopgaven.

Vi forventer at du: 

  • Har gode evner til samarbejde og lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper, vores borgere og deres pårørende. Har lyst til at bidrage til det gode samarbejde på tværs af vagtlag. 
  • Ønsker at udvikle dig, både fagligt og personligt og ønsker at videns dele. 
  • Er villig til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og har godt humør. Hvis du har lyst til at arbejde sammen med os, forventes det at du bidrager positivt til arbejdspladsen og de opgaver vi er sat i verden for.
  • Har lyst og mod på en hverdag hvor to dage ikke er ens. Kan arbejde selvstændigt og kan sige til når man har brug for hjælp. 
  • Har situationsfornemmelse, er fleksibel, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret.
  • Har lyst og mod på at løse komplekse sygeplejefaglige problemstillinger.
  • Har kørekort

 

Arbejdsstedets adresse:
Distrikt Universitetskvt., Fyrkildevej 7, 1. sal lejlighed 13, 9220 Aalborg Øst.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte lederteamet: Bente Jensen og Louise Toft på tlf. 99318205

Du har mulighed for at komme på besøg hos os – så du kan møde kommende kollegaer og opleve arbejdsfællesskabet.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind