Sygeplejerske til evalueringsansættelse på Medicinsk afsnit 1, Regionshospitalet Viborg

fuldtid
Sygeplejerske til evalueringsansættelse på Medicinsk afsnit 1, Regionshospitalet Viborg
  • Region Midtjylland
  • 8800 Viborg

Er du uddannet sygeplejerske uden for EU, Norden og EØS, så har du mulighed for søge en evalueringsansættelse hos os med henblik på at få din danske autorisation og med gode fremtidige job- og karrieremuligheder for den rigtige ansøger.

Om evalueringsansættelse 
Formålet med en evalueringsansættelse er at vurdere dine kliniske kompetencer og dine evner til at kommunikere med patienterne og det øvrige sundhedspersonale. Under evalueringsansættelsen vil der ske en afprøvning af dine faglige og sproglige færdigheder. 
En evalueringsansættelse er en tidbegrænset ansættelse på 6 måneder med ansættelse på fuld tid, og ansættelsen sker på almindelige vilkår og løn i henhold til overenskomst.

Hvad tilbyder vi på Medicinsk Afsnit 1? 
På Medicinsk afsnit 1 udarbejder vi et skræddersyet introduktionsprogram til dig baseret på dine kompetencer. Dette sikrer, at du kommer godt omkring specialet og de arbejdsopgaver, du skal kunne løfte på niveau med en nyuddannet sygeplejerske. Vi lægger stor vægt på fællesskab og netværksdannelse mellem sygeplejersker i tidligere og nuværende evalueringsansættelser ved hospitalsenheden. Du bliver tilknyttet en eller flere daglige mentorer i sengeafsnittet gennem hele forløbet, som vil støtte dig i din faglige og personlige udvikling.

Om Medicinsk Afsnit 1 
Du bliver en del af en engageret personalegruppe på et sengeafsnit med 28 sengepladser til gastromedicinske, nefrologiske og endokrinologiske patienter. Vi arbejder i tværfaglige teams omkring patienten i overbevisning om, at ingen kan det hele, alle kan noget, og sammen kan vi det meste. Denne tilgang skaber et dynamisk og lærerigt arbejdsmiljø, hvor vi konstant udvikler os fagligt og personligt. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med åben og respektfuld kommunikation, hvor alle medarbejdere bliver hørt og værdsat.

Hvad forventer vi af dig som ansøger? 
Vi forventer, at du er nysgerrig på at lære mere om det danske sundhedsvæsen og er indstillet på at deltage aktivt i hverdagen og i samarbejdet med kolleger på tværs af fagligheder. Endvidere skal du kunne kommunikere et forståeligt dansk i skrift og tale med patienter og kollegaer. 
Der er fra Sundhedsstyrelsens side krav om, at dansk prøve 3 skal være bestået med karakteren 7 i skriftlig fremstilling og læseforståelse og karakteren 10 i mundtlig kommunikation. 
Ansøgere kan først starte i evalueringsansættelse, når der foreligger evalueringsautorisation og opholds- og arbejdstilladelse. Vi foretrækker ansøgere med erfaring inden for det medicinske speciale og erfaring fra arbejdet på et dansk sengeafsnit. 
På afsnittet arbejdes der i gennemsnit hver 3. weekend, med frit weekendrul. Ca. 1/3 del af weekenderne er i 12 timers vagter. Du skal kunne arbejde både dag, aften og nat.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst på området. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke Thuesen eller Solveig Damm på telefon +45 7844 7710.

Din ansøgning 
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 16. september 2025 med dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse m.v.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. september 2025.

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind