Sygeplejerske til den kommunale sygepleje i Høje-Taastrup

fuldtid
Sygeplejerske til den kommunale sygepleje i Høje-Taastrup
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2630 Taastrup

Er du sygeplejerske og ønsker et job, hvor faglighed er omdrejningspunktet, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor du er med til at sikre den bedste sygepleje til borgerne i Høje-Taastrup? Så læs videre.

Om jobbet 

Du bliver en del af et engageret team på 50 sygeplejersker, der er inddelt i mindre teams, som hver dag leverer sygepleje af høj kvalitet. Vi har fokus på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og fleksibilitet.

Dine opgaver:

  • Udføre sygepleje i borgernes hjem
  • Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab
  • Samarbejdet med hjemmeplejen, læger, terapeuter og andre fagpersoner
  • Supervision og vejledning 
  • Sundhedsfaglig dokumentation
  • Medvirke i udviklingen af sygeplejen blandt andet i forbindelse med implementering af borgernære teams
  • Deltage i tværfaglige møder

Et stærkt fagligt fællesskab 

Vi har base i vores nye hjemmeplejehus – et åbent og moderne hus, hvor samarbejde er omdrejningspunktet. 

I teamet passer vi på hinanden og går til hinanden med åben dialog og stort fagligt engagement. Vi vægter muligheden for at have indflydelse på egen arbejdstid højt og indgår i en dialog om ønsker til arbejdstilrettelæggelsen. Stillingen er som udgangspunkt i dagvagten, men har du et ønske om at indgå i vagter vil det kun være et plus, da sygeplejen dækker både dag, aften og nat.

Er du vores nye sygeplejerske? 

Vi søger dig, der brænder for sygeplejen og trives med både selvstændighed og samarbejde. Du har en stærk faglighed og tager ansvar for klinisk lederskab i det daglige arbejde. Du er skarp på at vurdere, planlægge og koordinere plejen omkring borgerne – og du ser samarbejdet med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere som en naturlig del af at levere en sygepleje.

For at lykkes i jobbet har du: 

  • Dansk autorisation som sygeplejerske og taler/læser dansk 
  • Kørekort - vi stiller bil til rådighed. Nogle dage vil der være mulighed for at transporten sker med El-cykel 
  • Fokus på borgeren og patientsikkerheden
  • Evnen til at skabe stærke relationer til borgere, pårørende og kolleger 
  • Kender til dokumentationskrav, gerne erfaring med omsorgssystemet CURA 
  • Gerne erfaring fra kommunal sygepleje – men det er ikke et krav

Send din ansøgning vores vej - hvis du vil vide mere om stillingen og arbejdspladsen, kontakt gerne leder af sygeplejen Helle Dorte Christiansen på 24 83 58 76.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. marts 2024 

Vi holder samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Yderligere oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen med weekendarbejde hver 5. weekend. Ansættelse er pr. 1. maj 2025.

Hvis en fastansættelse ikke er for dig – tilbyder vi også et vikariat eller timelønsansættelse. Hvis du foretrækker en af de former for ansættelser, skriv det gerne i din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind