Vi har gjort det let for dig at søge stillingen: Du skal kun besvare 7 spørgsmål – resten tager vi til samtalen.
Om stillingenDu bliver en vigtig brik i at fremtidssikre kvaliteten af syge- og hjemmeplejen i Køge kommune, og du skal brænde for at være med til at forankre og udvikle en faglig stærk sygeplejepraksis i det tværfaglige teamsamarbejde.
Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der består af sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi har forebyggelse og rehabilitering som en central del af alle vores indsatser.
Du skal være indstillet på at arbejde meget selvstændigt ude hos borgeren, men du vil altid have et netværk omkring dig, som du kan hente sparring hos.
Du vil blandt andet løse opgaver som:
Du bliver primær sygeplejerske i dit eget tværfaglige miniteam for et geografisk område i Køge Midt. Du vil derudover have ansvar for planlægning og udførelse af egne arbejdsopgaver.
Hvem er viI Lokalteam Midt er vi ca. 56 medarbejdere, fordelt på sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere.
Samarbejde og faglig udvikling er i høj grad vigtig for os, og vi holder bl.a. borgerkonferencer, møder med visitationen og rehabiliterende møder med terapeuter.
Vi arbejder i faste tværfaglige miniteams og har fokus på helhedspleje, hvor vi tilrettelægger hjælpen ud fra en helhedsvurdering af borgerens behov – herunder behovet for sygepleje.
Vi tilstræber, at den enkelte borger oplever, at vi prioriterer medinddragelse, kontinuitet og at der kommer færrest muligt personale i borgerens hjem.
Vores tværfaglige miniteams koordinerer derfor sygepleje, rehabilitering, rengøring, træning, pleje og omsorg som en sammenhængende indsats med udgangspunkt i den enkelte borger.
Det enkelte miniteam er selvtilrettelæggende, og her skal du som sygeplejerske have et særligt godt øje for rette kompetence til rette opgave.
Hos os møder alle faggrupper ind det samme sted, hvilket giver os et godt kendskab til hinanden både kollegialt og fagligt. Vi holder til på Nørre Boulevard 101, som ligger midt i skønne Køge by. Når vi går på arbejde, har vi en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og et smil.
Hvem er duDet er et krav, at du er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation. Vi ser meget gerne, at du har minimum 2 års klinisk erfaring efter endt uddannelse og har brede sygeplejefaglige kompetencer – gerne med kirurgi eller medicinsk sygepleje.
Derudover skal vores rette kandidat:
Som kollega er det vigtigt, at du er empatisk, har et godt humør og ønsker at bidrage til en god arbejdsdag for hele teamet.
Ansøgning og vilkårStilling er på 37 timer i fortrinsvis dagvagt, med weekendvagt hver 4 weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indkalder til samtale løbende, så søg gerne hurtigst muligt, og senest søndag den 16. november 2025. Du kan let søge stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” og svare på de 7 spørgsmål. Du skal ikke vedhæfte CV og ansøgning. Du vil blive bedt om at fremvise CV senere i forløbet.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. januar 2026.
Du vil få mødested på Nørre Boulevard 101, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anja Hemmer på tlf. 91 16 84 11, eller teamkoordinator Sandie Petersen tlf: 29 25 78 67
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk