Vil du være med til at skabe tryghed og kvalitet for patienter med hjerte-, lunge- og medicinske sygdomme – og samtidig være en del af et stærkt, omsorgsfuldt team?  Hos os er patienten altid i centrum. Vi søger en sygeplejerske til et barselsvikariat fra 
1. februar til 30. september 2026 – med mulighed for forlængelse.  
Om os  Sengeafsnit SA2 er et medicinsk afsnit, hvor vi møder mennesker med hjerte- og lungesygdomme samt andre medicinske problemstillinger. Her får du en hverdag med både akutte og komplekse patientforløb, hvor din faglighed gør en forskel. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, fordi vi tror på, at det bedste for patienten skabes i fællesskab.
  Vi har to dedikerede teams – kardiologi og lungemedicin – med engagerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Sammen skaber vi et miljø, hvor både patienter og medarbejdere trives.  
Vi tilbyder dig   	- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for patienterne
  	- Grundig introduktion og mentorordning, så du føler dig tryg fra start
  	- Mulighed for faglig udvikling – fx efteruddannelse og læringsbesøg på samarbejdshospital
  	- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde
  	- Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og vagter
  	- En ledelse, der er nærværende og ser dig
  	- Er du nyuddannet sygeplejerske tilbyder vi supervisionsforløb
  
  Vi søger dig, der   	- Er autoriseret sygeplejerske
  	- Har interesse for hjerte-, lunge- og medicinske patientforløb
  	- Trives i et dynamisk miljø og bidrager positivt til samarbejdet
  	- Har lyst til at være med til at udvikle afsnittet og skabe gode patientoplevelser
  
  Ansættelsesvilkår  Barselsvikariat på 37 timer pr. uge. Men anden ansættelsesbrøk er også muligt hvis du ønsker dette. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
  Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.  
Ansøgningsfrist: 11/12-2025. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 51  
Vil du vide mere? Kontakt oversygeplejerske Tine Ivy Dam på 3867 1830 eller mail: 
tine.ivy.dam@regionh.dk, eller assisterende oversygeplejerske Marlene Mikkelsen på 3867 1051 eller mail: marlene.mikkelsen.01@regionh.dk for en uformel snak.  
Vi glæder os til at byde dig velkommen – og til sammen at skabe tryghed og kvalitet for vores patienter.     Nysgerrig på jobbet og livet på øen Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: 
https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx  Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
  Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden 
www.næstestopbornholm.dk  Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, 
www.brk.dk eller 
www.bornholm.info      *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.