Ansættelse pr. 1. januar 2026 Vil du være en del af et ambulatorium, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd?
Vi søger en
erfaren sygeplejerske med viden og interesse for
kardiologi eller hjertekirurgi, og som trives i et travlt og spændende miljø med både planlagte og akutte opgaver.
Om ambulatoriet I ambulatoriet modtager vi patienter med medfødte og arvelige hjertesygdomme, samt patienter der har gennemgået hjerte- og lungekirurgi.
Vi har ca.
19.000 patientbesøg årligt og varetager
landsfunktioner inden for flere områder.
Du bliver en del af et
mindre, specialiseret team bestående af tre sygeplejersker, en bioanalytiker og otte lægesekretærer. Det tværfaglige samarbejdet med kardiologer, thoraxkirurger og øvrige faggrupper er tæt og respektfuldt.
⚙️ Dine opgaver Du får både selvstændige og tværfaglige funktioner, bl.a.:
- Arbejdstest, late-potentials, holter- og døgnblodtryksmålinger (alle dage)
- Koordinering og booking af kardiologiske undersøgelser (alle dage)
- AK-behandling i komplekse patientforløb med delegeret ordinationsret (3 dage om ugen)
- Hjertekirurgisk ambulatorium med præoperative risikosamtaler og postoperativ sårpleje (én dag om ugen)
⚕️ Vi tilbyder - Et dynamisk og engageret team med høj faglighed og godt humør
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, respekt og udvikling
- Grundig introduktion og oplæring
- Fast mødestruktur, både mono- og tværfagligt, og mulighed for deltagelse på temadage m.m.
- Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
Om dig Vi søger en sygeplejerske, der:
- Har flere års erfaring inden for kardiologisk eller hjertekirurgisk sygepleje
- Har interesse for arytmier, EKG-tolkning og AK-behandling
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Sætter en ære i at yde omsorgsfuld og tryghedsskabende sygepleje i den korte patientkontakt
- Kan lide administrative og tekniske opgaver
- Er positiv og engageret og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- Er nysgerrig på fremtidens ambulatorium og har lyst til at styrke og nytænke den sygeplejefaglige indsats - tæt på forandring og i et samarbejde, der går på tværs af afdelinger
⏰ Arbejdstid og ansættelsesvilkår - 37 timer pr. uge
- Arbejdstid i ambulatoriet: hverdage fra kl. 7.00–15.00
- Weekendvagt hver 6. weekend i et hjertekirurgisk eller -medicinsk sengeafsnit (introduktion gives)
- Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst og principperne for Ny Løn
Ansøgning - Ansøgningsfrist: fredag d. 21. november 2025
- Samtaler afholdes: tirsdag d. 25. november 2025
Kontakt Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret oversygeplejerske Mette Uldbæk mette.uldbaek@regionh.dk 35 45 61 51