Syddjurs Kommunes største plejehjem søger en dygtig sygeplejerske til en stilling, hvor du løser komplekse sygeplejeopgaver.
Stillingen er er til besættelse pr. 1. januar 2026 og er på 37 timer i aften- og nattevagt. Har du ønsker til andet timetal, efterkommer vi naturligvis dette. Stillingen er med weekendvagt hver 2. uge.
Plejehjemmet Søhusparken er placeret i Ebeltoft, tæt på skov og strand. Vi har 110 boliger. Der er 8 afdelinger i huset. Der er tre teamledere, og du vil referere til en af disse.
Vi har dygtige sosu-hjælpere, sosu-assistenter, sygeplejersker, pædagoger og ernæringsassistenter og et tæt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut, diætist og plejehjemmets læger.
Desuden er vi uddannelsessted for sosu-assistent- og sosu-hjælper-elever, samt evalueringsansættelser.
Det er vigtigt for os, at både beboere og pårørende føler sig inddraget i hverdagen. Vi arbejder alle hver dag på at støtte vores beboere i at opnå det, der er en god hverdag for dem, ligesom vi forbereder en værdig afslutning af livet når tiden nærmer sig
Kan du nikke til dette, så har vi stillingen til dig
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Du skal vælge os, fordi du vil medvirke til at gøre Plejehjemmet Søhusparken til det bedste sted at bo og at arbejde
Har du lyst til at kikke forbi til en kop kaffe og opleve stedet eller ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte
Ansøgningsfrist den 26. november 2025.
Vi afvikler løbende ansættelsessamtaler.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.