Vil du være en del af et nyt team, hvor fællesskab, faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd og hvor vi siger “vi ses i morgen” til både borgere og kolleger?
Hos os tilbyder vi et arbejdsmiljø med tæt kontakt til kolleger og en hverdag præget af tillid, nærhed og samarbejde. Vi arbejder ud fra konceptet “Vi ses i morgen”, som giver kontinuitet, relation og mulighed for at se hele borgeren, over tid og på tværs af døgnets timer. Vi prioriterer en vagtplanlægning, der så vidt muligt tager hensyn til livet uden for arbejdet.
Du bliver en del af et mangfoldigt og levende arbejdsmiljø i Distrikt Sydøst, hvor vi er i gang med at opbygge og udvikle et nyt team. Her har du reel mulighed for at præge opgaver, arbejdsgange og være med til at løfte fagligheden sammen med engagerede og kompetente kolleger.
Vi arbejder systematisk med faglig sparring gennem triagering og borgerkonferencer og tilbyder supervision som en naturlig del af arbejdslivet. Faglig refleksion, nysgerrighed og fælles læring er en integreret del af vores hverdag.
Opgaverne er varierende og fagligt udviklende, og du arbejder selvstændigt inden for trygge rammer. Dækning af sygeplejeklinikken kan forekomme, og i aftenvagter og på helligdage indgår du i en større ressourcegruppe, som samarbejder og dækker på tværs af afdelingerne.
Vi søger en uddannet sygeplejerske med et stærkt omsorgsgen og som samtidig er i stand til at prioritere og uddelegere, og er du nyuddannet, er du også meget velkommen. Vi sørger for en grundig og tryg introduktion, så du får den bedste start.
Hos os bliver du en del af en meget kompetent og fagligt velfunderet gruppe, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DSR.
Tiltrædelse 1. marts 2026.
Arbejdstid pr. uge 37 timer. Timetallet kan forhandles.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Simona Craciun på tlf.nr. 2545 1101 eller teamleder Jeanette Andreasen på tlf.nr. 2121 3923.
Ansøgningsfrist mandag den 19 januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. januar 2026 og torsdag den 22. januar 2026.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Søg jobbet”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Vi er godt i gang med at fuldende en fusionsproces af 2 store distrikter, så organisationen nu, blandt meget andet, består af 750 medarbejdere, der yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp, med skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor i plejebolig eller modtager besøg af hjemmeplejen.
Vi er i fuld gang med at implementere ”Vi ses i morgen”, hvor målet er at arbejde i små teams, tæt på en mindre gruppe af borgere.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.