Sygeplejerske søges til Sygehjemmeplejen Syd

deltid
Sygeplejerske søges til Sygehjemmeplejen Syd
  • Hjørring Kommune
  • 9800 Hjørring
Er du sygeplejerske med hjertet på det rette sted og har du lyst til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab?

Hos Sygehjemmeplejen Syd søger vi en sygeplejerske, der ønsker at bringe både faglighed og menneskelighed i spil i en hverdag, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling er i centrum. Vi tilbyder en fast stilling i dagvagt, hvor du bliver en del af et engageret og tværfagligt team, der vægter kerneopgaven, et godt arbejdsmiljø og personlig udvikling højt.

Om stillingen:
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling i dagvagt fra d. 1. september 2025. Stillingen er som udgangspunkt på 32-34 timer ugentligt, men andet kan aftales.
Stillingen er primært i dagvagt, dog skal der påregnes et mindre antal aftenvagter da vi dækker vores faste aftenvagters ferie og frihed.

Hvem er vi?
I Sygehjemmeplejen Syd er sygeplejen og hjemmeplejen organiseret sammen, som borgers faste team og under samme ledelse. Dette betyder, at vi sammen sikrer endnu bedre rammer for det tværfaglige samarbejde om borgeren, og har et skarpt fælles fokus på kerneopgaven. Helt aktuelt arbejder vi også med implementeringen af den nye ældrelov.
Vi har derfor brug for en sygeplejerske, som ønsker at indgå i dette samarbejde og løsning af kerneopgaven. Personalegruppen er alsidig og består af planlæggere, sygeplejersker, SSA’ere og SSH’ere og ufaglærte. Desuden er vi også et uddannelsessted for sygeplejestuderende og SOSU-elever.
 
Vi er en spændende arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere, hvor de overordnede værdier: Tillid – Dialog – Arbejdsglæde, ikke blot er værdibegreber, men emner vi har fokus på hver eneste dag.

Vi forventer, at du: 
  • Har lyst og interesse i at arbejde i sygehjemmeplejen.
  • Kan arbejde selvstændigt og rehabiliterende efter oplæring med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
  • Lader dine personlige og faglige kompetencer komme i spil i dit arbejde.
  • Naturligt griber de uforudsete opgaver, der kommer i løbet af en arbejdsdag i samarbejde med dine kolleger.
  • Har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer.
  • Har humor og godt humør og bidrager med netop dine værdier og erfaringer.
  • Kan skabe overblik og prioritere opgaverne.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har lyst til at udvikle praksis og har øje for velfærdsteknologi.
  • Har flair for IT og gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA
  • Har kørekort.
Vi tilbyder:
  • De allerbedste kolleger du kan forestille dig og et fællesskab med rummelighed. 
  • Fleksible arbejdsforhold og meningsfulde arbejdsfællesskaber.
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø i vores Sygehjemmeplejegruppe.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor vi bl.a. afholder tværfaglige konferencer ugentligt og drøfter borgers behov.
  • Høj faglighed blandt kolleger, samt gode muligheder for kompetenceudvikling og opgaveoverdragelse.
  • Udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med leder, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Individuel tilrettelagt introduktionsperiode, hvor vi sørger for, at du kommer godt fra start og får den nødvendige viden og oplæring.
     
Hvis ovenstående har givet dig lyst til at være en del af vores arbejdsplads, hvor vi tør at tænke anderledes for at finde de bedste løsninger, både for vores borgere og medarbejdere, så står vi klar til at modtage dig.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Maria Sandager Toft på tlf.: 72 33 57 57.

Ansøgningsfrist den 20. juli 2025
Samtaler forventes afholdt den 25. juli 2025. 

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind