Er du sygeplejerske og ønsker du at arbejde med specialiseret neurorehabilitering, så er det nu du skal søge ud til os på Kildebo – Center for Neurorehabilitering i Faxe. Vi søger en ny kollega pr. 1.6.25 eller hurtigst muligt. Lidt om Kildebo: Kildebo er et specialiseret neurorehabiliterings center, som arbejder målrettet med specialiseret rehabilitering af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Vi har 12 pladser som ofte er fuldt besat, med borgere fra det meste af Sjælland.
På Kildebo er en vi omkring 40 dygtige og kompetente medarbejdere som arbejder tværfagligt hele døgnet omkring borgerne. Personalet på Kildebo består af vores Centerleder, neuropsykologer, logopæd, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, Social- og Sundhedsassistenter og Social- og Sundhedshjælpere. Vi arbejder tværfagligt og har hele tiden vores kursister for øje, når vi sammen planlægger et forløb. Kildebo er kendetegnet ved høj faglighed, kompetente medarbejdere og faglig sparring.
Vi er stolte af vores arbejdsplads og den indsats vi hver dag yder for borgerne, og vi arbejder hele tiden på at udvide vores faglige viden og dele den med vores kollegaer.
Vores omgivelser er fantastiske og vi tænker kreativt sammen, så vores fællesområder udvikler sig til gavn for vores kursister og arbejdsmiljø.
Hvorfor skal du vælge Kildebo: Hvis du som sygeplejerske ønsker at arbejde på et med sted høj faglighed, tværfagligt samarbejde og med rig mulighed for at bruge dine sygeplejefaglige kompetencer i rehabilitering og helhedspleje omkring borgerne med erhvervet hjerneskade så er Kildebo arbejdspladsen for dig.
Vi er gode til at passe på hinanden, vi lytter til hinanden og respekterer den faglighed vi hver især byder ind med, for vi ved det gør os stærkere at erfaringsudveksle og lære af det vores kolleger ved mere om end vi gør. På den måde løftes vi hele tiden, og vi udfordres i vores normer og vaner.
Vi betragter os selv som fagligt dygtige, gode til at indgå i dialog, gode til at lære fra os og have borgernes mål for øje.
Vi holder fast personalemøde hver 4. tirsdag hvor alt personale er samlet, her har forskellige driftsmæssige punkter, faglige drøftelser, undervisning og borgercases, og det er yderst lærerigt og gavnligt.
Dine arbejdsdage vil ikke være de samme, der er mange opgaver af forskellig karakter på Kildebo, og du vil derfor opleve alsidighed i dit arbejdsliv samt mulighed for at blive udfordret og udviklet fagligt.
Vi lægger meget vægt på at sikre høj faglighed, hvorfor man som ansat på Kildebo vil modtage undervisning og kurser løbende for at sikre kontinuerlig høj faglighed og være opdateret på nyeste viden inden for neurologien og rehabilitering.
Hvad kan vi tilbyde: - Et rigtigt godt arbejdsmiljø med en høj faglighed og kompetente kolleger.
- En fleksibel arbejdsplads med højt til loftet.
- En hverdag med mange spændende, varierende og periodevise meget komplekse sygeplejeopgaver.
- En vekslende arbejdsdag med helhedspleje og rehabilitering, med fokus på tværfagligt samarbejde.
- God og grundig introduktion til afdelingen samt CURA som er vores omsorgssystem.
- Udvikling og vidensdeling fra dine kolleger, både fra det sundhedsfaglige personale, men også fra neuropsykolog og terapeuter.
- En arbejdsplads med høj normering.
- En arbejdsplads hvor vi ser hinanden og der er plads til den enkelte.
- En tydelig og synlig leder, som arbejder målrettet med arbejdsmiljøet.
- Stor frihed og hensyntagen til dit privatliv i forhold til vagtplanlægning.
- Stor medindflydelse, vi har personalemøder med MED-status.
Vi ønsker en kollega som: - Er uddannet sygeplejerske, gerne med nogle års erfaring
- Har erfaring fra neurologien, men dette er ikke et krav.
- Kan arbejde op til 37 timer om ugen.
- Kan arbejde primært i dagvagt, men have 4-6 aftenvagter på et 12-uger grundrul. Med weekend hver 3. uge.
- Kan arbejde selvstændigt og tager ansvar.
- Er mødestabil og er fleksibel
- Besidder en høj faglighed, et højt humør og som respekterer, forstår eller har lyst til at lære hvordan der arbejdes tværfaglig omkring borgere på et specialiseret neurorehabiliterings center.
- Lyst til at deltage i daglige aktiviteter for borgerne og mulighed for at bidrage med din kreativitet og forslag til rehabiliteringsbaseret aktiviteter på Kildebo.
- Har lyst at blive en del af Kildebo og sammen med os andre udvikle os fagligt, men også som kollegaer.
Har ovenstående fanget din interesse og gjort dig nysgerrig, så send endelig din ansøgning.
Du er velkommen til at kontakte vores centerleder Line på
linhe@faxekommune.dk eller 29744450, eller Sygeplejerske og Faglig- og forløbskoordinator Melissa Damkjær på
mdamk@faxekommune.dk eller 23999618, hvis du ønsker at besøge Kildebo, eller blot for at få en lille snak.
Ansøgningsfrist er d. 26.5.2025 kl. 12.00 og der afholdes ansættelsessamtaler d. 28.5.2025
Hvis vi modtager ansøgninger som matcher profilen vi søger, kalder vi ind til samtaler løbende. Så skynd dig at send din ansøgning til os, vi ser frem til at modtage den.