Sygeplejerske søges til psykiatrisk mobilteam - Regionspsykiatrien Gødstrup

fuldtid
Sygeplejerske søges til psykiatrisk mobilteam - Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Region Midtjylland
  • 7400 Herning

NU HAR DU CHANCEN…..

Har du lyst til et udfordrende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge kulturen og de gode samarbejdsrelationer? Vi er en velfungerende afdeling, hvor vi udreder og behandler patienter med svær psykisk sygdom.
Vi søger en dedikeret sygeplejerske til vores mobilteam med tiltrædelse den 1. oktober 2025, gerne tidligere, og frem til den 1. juni 2026. Arbejdstiden er for nuværende på hverdage mellem kl. 07.30 og 19.00.

I Psykiatrisk Mobilteam bliver du en del af et ambulant, monofagligt sammensat behandlingsteam der, sammen med de øvrige psykiatriske enheder, varetager behandlingsopgaver. 
 

Mobilteam Gødstrup varetager følgende funktioner: 
Vi er et udekørende mobilteam med tilbud om kort og intensiv sygeplejefaglig behandling i eget hjem, som alternativ til indlæggelse. Formålet er at forebygge forværring og indlæggelse i samarbejde med praktiserende læge og øvrige psykiatriske klinikker samt støtte op om behandling efter udskrivelse eller i overgangen mellem indlæggelse og andet tilbud. Desuden har mobilteamet siden 2002 haft kvinder med fødselsdepression og deres pårørende som særligt indsatsområde.
 

Din profil:
- Autorisation som sygeplejerske

- Gerne efter-og/eller videreuddannelse inden for psykiatrisk sygepleje
- Indgående viden og klinisk erfaring om psykiatrisk sygepleje
- Formår at skabe overblik, prioritere og arbejde selvstændigt
- Gode samarbejdsevner og et godt humør samt en positiv indstilling til arbejdet
- Gode kommunikationsevner og gerne erfaring fra arbejde med vejledning/undervisning
- Evner at se sammenhænge, tænke kreativt og se muligheder
- Evne til at bevare ro og overblik også i pressede situationer
- IT kendskab (der anvendes elektronisk patientjournal og Outlook)
- Har kørekort og mulighed for at stille egen bil til rådighed
 
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion og oplæring med udgangspunkt i forudsætninger

- Et selvstændigt og inspirerende job med stort fokus på tværfagligt samarbejde
- Mentorordning ved erfaren sygeplejerske
- Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling højt
- Et godt arbejdsmiljø
- Skønne kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
- Supervision, vejledning og sparring
 

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Søndberg Spaabæk på tlf. 23301442.

 
Du kan læse mere om Mobilteam Gødstrup på vores rekrutteringsside her.
 
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 
 
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 3. august 2025. 
 
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 32 den 8. august 2025.

Psykiatrien i Region Midtjylland

Lidt mere om os  
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.    

Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".    

Regionspsykiatrien i Gødstrup  
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.   

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse. 
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.     

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.    

 Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.   

Log ind