Vi søger en
autoriseret sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af vores
regionsdækkende, specialiserede åbne døgnafsnit med tilhørende ambulant forløb for patienter med
borderline personlighedsforstyrrelse og selvskadende adfærd.
Lyder det som noget for dig? Så læs med her.
Hvem er vi? Jeg hedder Liselotte og jeg er oversygeplejerske på BAS. Vores afsnit er nyt og vi arbejder i flotte, hjemlige og indbydende rammer. Jeg søger en sygeplejerske, der har lyst og mod på at blive en del af vores særlige behandlingstilbud - og som har lyst til at indgå i et stærkt samarbejde med resten af teamet og de øvrige faggrupper.
Jeg har brug for dig, som har lyst til og mod på at arbejde med emotionelt ustabile personlighedsforstyrrede patienter og patienter med svær selvskade. Vi arbejder med en med en særlig terapeutisk tilgang, funderet i DAT (dialektisk adfærdsterapi). Vi arbejder ud fra en metode, der er udviklet i Tyskland af en tysk professor og målrettet patienter med borderline, selvskade og PTSD.
Patienterne tilbydes en struktureret og tæt pakket terapeutisk forløb, under døgnindlæggelse i 14 uger. De er hjemme på orlov i weekenderne og derfor er stillingen som udgangspunkt uden weekendvagter.
Din rolle Som sygeplejerske skal du understøtte den terapeutiske behandling og sikre en velstruktureret hverdag, hvor vores tilgang bygger på tillid, relation, samarbejde og dialog.
Vi arbejder dialektisk og med mindfulness - og det forventes, at du har lyst til at implementere det i din egen praksis. Vi sørger naturligvis for al den oplæring, du har brug for. Alle vores grupper samt måltider, starter med en mindfulnesssession, som du også bliver trænet i at kunne facilitere.
Du er vigtig Du får en central rolle i samarbejdet med både dine kollegaer og vores afsnitsledende læge.
Du bliver en del af gruppebehandlingen sammen med vores dygtige terapeuter og får den nødvendige viden om DAT adfærdsterapi til at kunne understøtte den daglige behandling.
Som sygeplejerske og i samspillet med det øvrige miljøpersonale, kommer din faglighed i spil i forhold til vores høje krav og forventninger til dokumentation. Vi laver blandt andet patientplaner på alle vores patienter. Du vil som KKP (koordinerende kontaktperson) blive ansvarlig for, at patientforløbene bliver fuldt godt til dørs. Vi har en utrolig fleksibel hverdag, hvor der er høj grad af autonomi.
Et afsnit under udvikling Da vi stadig er et forholdsvist nyt behandlingstilbud, skal du være forberedt på, at fortsat tilpasser og justerer vores tilgange. Vi har sikre arbejdsgange, som er beskrevet og udformet med henblik på at skabe tryghed - både for patienter og personale. Hos os, sætter vi pris på at alle har indflydelse på forandringsprocessor og implementeringer.
Vi tilbyder Vores tilgang er funderet i en ikke dømmende, validerende og anerkendende tilgang, med øje for det enkelte menneske. Vi tror på tillid og respekt er vejen frem for den rette behandling.
Vi tilbyder
en hverdag fyldt med struktur og kendte arbejdsgange samt:
- Et unikt og specialiseret behandlingstilbud
- Som udgangspunkt ingen weekendvagter
- Grundig oplæring og træning i DAT og mindfulness
- Et stærkt tværfagligt team og tæt supervision
- Tid til refleksion og læring
- Høj grad af indflydelse og fleksibilitet i arbejdet
- Fleksibel vagtplanlægning - du vil i videst muligt omfang, få indflydelse på egen vagtplan.
Hør lidt fra din kommende leder: ” Jeg stiler mod, at vi skal være en af de bedste arbejdspladser i landet, hvor vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og gode muligheder for kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Alle der kommer ind ad døren, skal føle sig trygge og inddraget”. Jeg bygger mit lederskab op omkring tillid og dialog. Min dør står altid åben og jeg har en anerkendende og omsorgsfuld tilgang. – Liselotte Wendelboe Larsen, oversygeplejerske Derfor skal du søge job hos os! Du får en unik mulighed for at være med til at danne ny kultur i psykiatrien og du skal derfor være indstillet på at blive udviklet fagligt men også personlig. Vi glæder os rigtig meget til at få dig med ombord.
Vi ser frem til at møde dig til en samtale.
Løn- og ansættelsesvilkår Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, eller efter aftale. Stillingerne er normeret til 37 timer i blandede vagter med fortrinsvis dag og aftenvagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Er du klar til en ny udfordring? Er du klar til at være med til at skabe noget nyt i psykiatrien – og gøre en forskel for en overset målgruppe?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Kom gerne forbi til en uformel snak og rundvisning – vi vil elske at vise dig, hvem vi er.
Kontakt oversygeplejerske Liselotte Wendelboe Larsen på tlf. 40899768 eller mail
liselotte.wendelboe.larsen@regionh.dk Send din ansøgning senest d. 16. juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 19. juni 2025. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.