Bliv en del af et banebrydende Fusionsteam: Psykiatrisygeplejerske søges til Fusionsklinikken – her mødes psykiatri og diabetes i nytænkende behandling!
Fusionsklinikken udvider efter at have fået hovedfunktion i Region Sjælland. Udvidelsen startede i marts 2025 med udvidelse af optageområdet mod syd, hvor vi hjælper patienter med samtidig svær psykisk sygdom og diabetes, der er bosiddende i Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. I 2026 udvides til det østlige optageområde i regionen.
Vi glæder os til at kunne byde endnu en sygeplejersker velkommen til team syd, så hvis du motiveres af en hverdag der er præget af tæt patientkontakt, nytænkning, projektledelse og samarbejde, så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.
Du vil være ansat i Fusionsklinikken, der fysisk er placeret i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Du vil få en grundig oplæring der tilpasses dine erfaringer. Dette betyder, at du i de første måneder vil have fremmøde i Slagelse, hvorefter du fortrinsvis fremmøder i henholdsvis Psykiatrien Syd i Vordingborg (Oringe) og i diabetesambulatorium på Nykøbing Falster Sygehus og med cirka to fysiske dage/måned i Slagelse, så vi sikrer sammenhold, sparring og supervision på tværs af optageområderne.
Vi søger en sygeplejerske der har psykiatrisk erfaring og som er interesseret i at lære et nyt speciale at kende, for at kunne varetage den fulde pleje og behandling af klinikkens patienter.
Jobbet som sygeplejerske i Fusionsklinikken:
Er vanvittigt relevant, fagligt udfordrende, ingen dage er ens og mange dage bliver ikke som du havde planlagt. Arbejdet er nyskabende, spændende og ikke mindst hamrende relevant og sjovt.
Der er ingen andre ambulatorier som vores! Vi er de første der har taget udfordringen op med en klinik der fusionerer to specialer – og vi gør det rigtigt godt. Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og F-ACT inspireret, hvilket betyder at vi primært arbejder med patienten i dennes eget hjem, da vi tror på at man bedst heles i egen kontekst og rammer.
Fusionsklinikkens tværfaglige team bidrager alle med noget særligt og vigtigt. Med udvidelsen har vi brug for dig, der kan bidrage til den nye opgave, vi står overfor og bidrage til at komplementere teamet.
Teamet i Fusionsklinikken består af:
Vi tilbyder:
Nogle af dine opgaver:
Vi forestiller os, at du er:
Lidt om Fusionsklinikken:
Fusionsklinikken er et ambulant tilbud opstartet i 2020, med et specialiseret tilbud målrettet patienter med både svær psykisk sygdom og diabetes. Klinikken er beliggende i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Klinikken drives i regi af Psykiatrien Region Sjælland og i tæt samarbejde med de endokrinologisk afdelinger i Regionen og Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS). Forløbet i klinikken er et tværfagligt, specialiseret ambulant tilbud med fokus på en behandlende indsats i patientens hjem/nærmiljø inspireret af F-ACT modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor indsatsen tilpasses den enkelte patients behov og revideres løbende afhængigt af patientens psykiske og fysiske tilstand.
Fusionsklinikken tager udgangspunkt i en tværfaglig og brugerinvolverende ramme, og vægter et tværsektorielt samarbejde højt. I daglig praksis betyder det at der afholdes fælles behandlingsmøder, koordinationsmøder og udarbejdes koordinerende indsatsplaner (KIP) - alt sammen med henblik på at kunne tilbyde patienterne den bedst mulig behandling. Læs mere her.
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at kontakte den kollega i klinikken du tænker bedst kan svare på dit spørgsmål. Ring på Fusionsklinikkens hovedtelefon; 93567050 og bed om den du ønsker at tale med eller kontakt Mette Wallbohm Olsen, leder af Fusionsklinikken og Centerchef i Steno Diabetes Center Sjælland, på tlf. 29449452.
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 19. september 2025. Stillingen er på fuld tid og vagtfri.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår:
Sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle nyansættelser samt reference.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.