Sengeafsnit 11
På sengeafsnit 11 varetages rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Udover dette varetages rehabilitering af patienter med funktionelle lidelser/BDS også på sengeafsnit 11.
Sengeafsnit 11 behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser, som er en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen.
Vi arbejder i tværfaglige interdisciplinære teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.
Neurosygeplejen på s11 kræver specifikke kompetencer hos sygeplejersken på grund af den særlige kompleksitet. Forudsætninger for høj faglig kvalitet i neurosygeplejen er viden om hjernen, følger efter hjerneskade, kognitive funktionsforstyrrelser, neuropædagogik, samt psykiatri / psykologi. Ligeledes er kreativitet, omsorg og empati en forudsætning for at kunne yde den rette rehabiliterende sygepleje.
Som sygeplejerske forventer vi at:
Vi tilbyder dig:
Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske, Mie Weinreich på tlf. +4578419390.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. november 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.