Sygeplejerske søges til fast stilling i Team for ADHD, 37 timer, Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital

fuldtid
Sygeplejerske søges til fast stilling i Team for ADHD, 37 timer, Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

ADHD-teamet har vokseværk – vi er i gang med en rivende udvikling, og ser en spændende fremtid i møde. Er du en nysgerrig og dedikeret sygeplejerske, der brænder for patientkontakten, så er det dig vi mangler i vores team pr. 1. september 2025 (eller efter aftale).

Om Afdeling for Psykoser

Afdeling for Psykoser består af 2 ambulante klinikker, 3 sengeafsnit, et sengeafsnit med særlige pladser, en forskningsafdeling samt hovedreceptionen i Psykiatrien. 

Afdeling for Psykoser behandler særligt patienter inden for psykoseområdet samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD og misbrugsudløste tilstande. 

Afdelingen har desuden regionsfunktion.

Psykiatrisk Klinik 2 ledes af ledende overlæge Charlotte Emborg og oversygeplejerske Marianne Lauridsen. 

Om Klinik 2

Team for ADHD hører til under Klinik 2.

Herudover er der i Klinik 2 også tilknyttet et OPUS-Team, Regionsfunktionsteam, et sekretariat, en farmaceut, fysioterapeut, socialrådgiver og peermedarbejder. Hovedreceptionen er forankret under Klinik 2, men befinder sig fysisk ved indgang K og tager godt imod alle, der henvender sig. 

Du kan få mere viden om Afdeling for Psykoser her: Afdeling for Psykoser som arbejdsplads

Vi søger en sygeplejerske til ADHD-Teamet som: 

  • Har lyst til at prøve kræfter med den ambulante psykiatri
  • Har solid psykiatrifaglig erfaring – meget gerne erfaring med/viden indenfor ADHD
  • Kan arbejde selvstændigt omkring behandlingsforløb
  • Kan bidrage til et dynamisk og godt fagligt fællesskab
  • Har lyst til at arbejde i et ambulatorie med en spændende og alsidig hverdag med mulighed for specialopgaver
  • Kendskab til EPJ er en fordel 

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte: 

  • Daglige patientsamtaler og efterfølgende dokumentation. 
  • Planlægning og varetagelse af selvstændige behandlingsforløb i et tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og sekretærer.
  • Psykoedukation i grupper i samarbejde med læger, psykologer og andre sygeplejerskekolleger.
  • Daglig ad hoc vejledning af sygeplejestuderende.

 Vi kan tilbyde:

  • Et tværfagligt team, der prioriterer sparring, hjælpsomhed og kollegial støtte højt
  • Et team som vægter åbenhed, ærlighed og tryghed højt og aldrig går af vejen for et godt grin
  • Selvstændige behandlingsforløb i samarbejde med resten af Team for ADHD (du er case manager i hele patientens forløb hos os)   
  • Stor medindflydelse på egen vagtplan
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Fagligt engagerede kolleger 
  • Et godt arbejdsmiljø

Funktionsbeskrivelse er vedlagt opslaget.

Til stillingen hører også

En ugentlig vagt til kl. 18.00 (enten tirsdag eller onsdag).

Deltagelse i alarmløb - dette naturligvis først efter grundig oplæring/ supervision. 

Varetagelse af Psykiatriens Rådgivningstelefon:

Denne funktion foregår som vagtarbejde hver 4. til 6. uge (fredag, lørdag og søndag). Konkret vil arbejdet bestå i at besvare opkald fra psykiatrisk rådgivningstelefon – en døgndækkende rådgivningstelefon, der modtager opkald fra hele Region Midt. 

Forinden vil man være oplært grundigt, og der er supervision omkring opgaven. 

Funktionen varetages i et sengeafsnit af hensyn til mulighed for sparring, men der vil ikke være deltagelse i afsnittets aktiviteter i øvrigt. Man starter først op ved rådgivningstelefonen, når man er godt introduceret til det ambulante arbejde i ADHD-teamet.

Ansættelsesforhold

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. september 2025 (eller efter aftale).

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende regler og overenskomst. 

Ansøgningsfrist: Den 31.07.25 

Ansættelsessamtaler forventes afviklet tirsdag den 12. august 2025 om eftermiddagen. 

Mere information
Du kan indhente yderligere information om stillingen hos oversygeplejerske Marianne Lauridsen: Mobil: +45 2112 8254. Mail: Mailau@rm.dk

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind