Sygeplejerske søges til fast stilling i Affektivt team, Lokalpsykiatri, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Har du lyst til et spændende og udfordrende job?
Vi søger en kollega til en 37 timers stilling i Affektivt Team.
Affektivt Team udreder og behandler patienter med depression, bipolare lidelser, angst og OCD. Teamet er tværfagligt med læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og sekretærer.
Behandlingen foregår individuelt eller i gruppe. Samtalebehandling er med kognitivt tilsnit. Herudover omfatter behandlingstilbuddet bl.a. udredning, medicinsk behandling og psykoedukation af patienter og undervisning af pårørende. Behandlingsforløbene er organiseret dels i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens pakkeforløb og regionsfunktion på affektive, angst og OCD lidelser.
I lokalpsykiatrien, herunder Affektivt Team, har vi aktuelt bl.a. fokus på udvikling af og implementering af ”Fælles Beslutningstagning”, digitale konsultationer, IPS - samarbejdet med kommunerne og integration af rusmiddelbehandling i psykiatrien.
Du vil udover, at være en del af et stort hus, blive en del af det daglige sociale samvær med andre teams i huset. Du vil dele kontor med kolleger fra teamet og blive en del af et godt kollega fællesskab.
Vi prioriterer en rar omgangstone, og respekt for hinandens fagområder.
Arbejdsområder: - varetage samtale- og behandlingsforløb
- varetage medicinopfølgning, metabolisk screening m.v
- indgå aktivt i behandlingskonferencer, supervision og undervisning
- støtte patienten, de pårørende og samarbejdspartnere i relevant behandling
- internt og eksternt samarbejde til understøttelse af sammenhængende forløb for patienten
- administrative opgaver, planlægning, dokumentation og indhentning af data eks, samtykkeerklæringer jvf. psykiatrihusets instrukser til kvalitetssikring- og udvikling af patientens behandling og forløb
Vi søger en sygeplejerske der: - er fleksibel, og har gode samarbejdsevner
- har evne og interesse for beh- og samtaleforløb med patienter med affektive lidelser
- arbejder struktureret, kan planlægge og prioritere opgaver i en til tider uforudsigelig hverdag
- kan arbejde selvstændigt som under lægefaglig vejledning og indgå i tvær- og flerfaglige relationer
- Har psykiatrisk erfaring, gerne psykiatrisk specialuddannelse og eller terapeutisk efteruddannelse
- bidrager til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder dig: - tilpasset introduktion og mentorordning
- et afvekslende job
- engagerede og erfarne kolleger
- stor selvstændighed i det daglige arbejde
- supervision, monofaglig sparring og relevant undervisning
- hjemmearbejdsdag hv.14. dag når opgaverne er til det
- en arbejdshverdag i et spændende speciale, med mulighed for at gøre en forskel
- være en del af et team med høj faglig kompetence, der glæder sig til, at få dig som ny kollega
Psykiatrisk Afdeling Odense: Affektivt Team er beliggende I Lokalpsykiatri Odense, på Odense Havn. Lokalpsykiatrien omfatter alle ambulante teams på Psykiatrisk afdeling i Odense. Psykiatrisk afdeling har foruden de ambulante teams 96 senge, fordelt på 6 afsnit. Derudover er der en Psykiatrisk Akutmodtagelse, som er døgnåbnet og som har et tæt samarbejde med Team for Selvmordsforebyggelse. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, som i disse år bl.a. har fokus på nedbringelse af tvang.
Løn- og ansættelsesforhold: I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
I afdelingen er der fri kaffe/te, og frugtordning.
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Der arbejdes i hverdagene typisk imellem kl.8-16 med en sen vagt til kl.18 hver anden uge. Stillingen ledig til besættelse den 1.3.2025 eller snarest muligt derefter.
Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.
Yderlig oplysninger: kan indhentes ved:
Oversygeplejerske Anne Kamuk mobil: 2910 5750 eller mail:
anne.kamuk@rsyd.dk Ansøgningsfrist tirsdag den 18.02. 2025 Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d.25.02.2025 Vi glæder os til at høre fra dig.
Om vores organisation, Psykiatrisk Afdeling Odense – Universitetsfunktion, se følgende