Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du klinisk vejleder – eller har du lyst til at blive det?
Borgerens Faste Team i Distrikt Vadum søger en dedikeret sygeplejerske, der enten er klinisk vejleder eller ønsker at tage vejlederuddannelsen. Brænder du for både høj faglighed og at gøre en forskel i andres udvikling, så er det måske lige dig, vi mangler!
Om osI Distrikt Vadum arbejder vi i Borgerens Faste Team – et team, hvor relationer, kontinuitet og tværfagligt samarbejde er i centrum. Vi har et stort fokus på at skabe meningsfulde og trygge forløb for borgerne – og et godt arbejdsmiljø for hinanden.
Vi vægter fællesskab, faglig udvikling og sparring højt – og vi har en hverdag præget af tillid, fleksibilitet og respekt.
Om stillingenDu vil som sygeplejerske indgå i et team af engagerede kolleger, hvor du både arbejder med komplekse sygeplejefaglige opgaver i borgernes hjem og vejledning af studerende og kolleger i oplæring.
Hvis du allerede er klinisk vejleder, får du mulighed for at bruge dine kompetencer aktivt. Ønsker du at blive klinisk vejleder, støtter vi op om uddannelse og udvikling – både fagligt og økonomisk.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har et gyldigt kørekort.
Kort beskrivelse af arbejdssted
Vi er fra den 1. april 2025 opstartet i Borgerens Faste Team. Det betyder, at det tværfaglige samarbejde kommer i højsædet, og borgeren vil opleve et distrikt der bygger på kompetencer fra social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som alle vil bidrage til vores kerneopgave og det bedste forløb for borgeren.
I Borgerens Faste Team arbejder vi ud fra helhedspleje. Vi er opdelt i mindre teams og borger vil derfor opleve stor kontinuitet og sammenhæng i kontakten med os som personale i deres hjem eller i vores klinikker.
Dine opgaver vil bl.a. være:
At sikre sygepleje af høj kvalitet i borgerens eget hjem
At vejlede sygeplejestuderende og kolleger i læringsforløb
At bidrage til et godt lærings- og arbejdsmiljø i teamet
At samarbejde tæt med kolleger og øvrige faggrupper
Er autoriseret sygeplejerske med bred klinisk erfaring
Allerede er – eller ønsker at blive – klinisk vejleder
Har lyst til at arbejde selvstændigt og struktureret
Trives i et tæt samarbejde med kolleger og andre faggrupper
Har en positiv tilgang og vil være med til at skabe et godt teammiljø
Vi tilbyder:
Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed
Mulighed for at tage klinisk vejlederuddannelse med løn
Tæt faglig sparring og støtte fra erfarne kolleger
Et team, hvor trivsel, respekt og udvikling er i fokus
God introduktion og løbende kompetenceudvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt hovedsageligt dagvagter med enkelte aftenvagter,
Weekendvagt hver 4. weekend.
Tiltrædelse fra 1. august eller efter aftale.
Arbejdsstedets adresse
Har du spørgsmål til jobbet, så ring enten til Malene Jensen 24898314 eller Kirsten Hostrup 24897817. Du har mulighed for at komme på besøg hos os - så du kan møde kommende kollegaer og opleve arbejdsfælleskabet på adressen Lions Parken 6, 9400 Nørresundby.
Vi forventer at afholde samtale d. 26/6-2025 i tidsrummet 11-15
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.