Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse, Vordingborg, Psykiatrien Syd.
Er du interesseret i akut psykiatri enten som nyuddannet eller som erfaren, så søg stilling hos os, hvor du gennem et stærkt onboarding program med mentor og buddy vil få en grundig introduktion til specialet, arbejdsgange og faglige områder. Mentor og buddy vil være din støtte i form af supervision, faglig sparring og vejledning.
Vi lægger stor vægt på, at du finder dig til rette i både det faglige og sociale fællesskab. Vi ønsker, at du føler dig velkommen og bliver en aktiv del af vores team. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for både patienter og personale.
Derfor søger vi netop dig til en stilling mellem 32-37 timer ugentligt. Der er mulighed for indflydelse på weekendvagter efter aftale, og vi har stort fokus på at balancere arbejdslivet efter familielivet.
Om stillingen
Psykiatrisk Akutmodtagelse er et afsnit, hvor patienter/borgere kan henvende sig uden at være visiteret.
Patienterne/borgerne modtages af en triage-sygeplejerske. Triagen danner rammen for den videre visitation, pleje og behandling.
Afsnittet er et integreret sengeafsnit med 10 intensive sengepladser. Patienterne er indlagt gennemsnitligt 2 døgn, hvor der er daglig visitationskonference.
Psykiatrisk Akutmodtagelse er en del af Region Sjællands krise- og katastrofeberedskab. Ligeledes har vi et ambulant akutteam, som er en integreret del af akutmodtagelsen.
Vi tilbyder dig
Afsnittet er konstant i spændende udvikling med flere fremtidige initiativer og projekter. Blandt andet tilbyder vi NADA behandling, individuelle ambulante behandlingsforløb ud over de indlagte patienter, dagligt vidensdeling i fagligt forum og månedlige personaledage mm.
En udvikling, som skal strukturere og styrke den gode modtagelse, det gode patientforløb og nye udviklingstiltag. Du kan være med til at præge denne udvikling og være en del af:
Din introduktion og uddannelsesprogram vil løbe over et år.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist d. 10. juni
Ansættelsesstart 1. august eller efter aftale
I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.
I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.
PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien Syd.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.