Sygeplejerske søges til Afsnit S3-36, Psykiatrien Syd, Vordingborg – erfaring eller nyuddannet, du er velkommen hos os!

fuldtid
Sygeplejerske søges til Afsnit S3-36, Psykiatrien Syd, Vordingborg – erfaring eller nyuddannet, du er velkommen hos os!
  • Region Sjælland
  • 4760 Vordingborg

Har du lyst til at arbejde et sted, hvor omsorg, ansvar og medinddragelse er mere end bare ord? På Afsnit S3-36 søger vi en engageret sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et trygt, fagligt stærkt og samarbejdende team.

Om os:

Afsnit S3-36 er et specialiseret sengeafsnit med 11 pladser til patienter i alderen 18–72 år med affektive sindslidelser. Vi modtager både frivillige patienter, patienter indlagt i henhold til dom eller tvang, samt patienter i forbindelse med ECT-behandling.
Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor patientens trivsel, medinddragelse og tryghed er i centrum – både for patient og pårørende.

Et afsnit med muligheder:

Hos os får du:

  • En varieret arbejdsdag med fokus på det sammenhængende patientforløb
  • Mulighed for at påvirke egen rolle og den faglige kvalitet i afsnittet
  • Tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • Et miljø præget af Safewards- og Recovery-orienteret tilgang

Vi tilbyder en grundig introduktion gennem vores Onboarding-program, fælles og lokal oplæring samt løbende supervision. Du vil få mulighed for kurser i fx relationsarbejde, deeskalering, hjertestopbehandling og brandøvelse.
Vi prioriterer vidensdeling, undervisning og efteruddannelse – vi vil gerne have, at du udvikler dig sammen med os.

Et behageligt og trygt arbejdsmiljø:

Du bliver en del af et team af dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger, der brænder for målgruppen og den komplekse opgaveløsning. Ledelsen er nærværende og støttende, og vi gør os umage for at skabe et arbejdsmiljø, hvor både patienter og personale trives.

Hvem er du?

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har en positiv tilgang og lyst til at gøre en forskel
  • Udviser engagement, ansvarlighed og refleksion
  • Har gode kommunikative evner og trives i tværfagligt samarbejde

Stillingen er på 37 timer pr. uge (eller efter aftale) med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend og mulighed for enten dag-/aftenvagt eller dag-/nattevagt.
Vi byder både erfarne sygeplejersker og nyuddannede varmt velkommen – vi sørger for, at du får den støtte, du har brug for.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Belinda Hansen på tlf. 20 68 94 52,
hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge os.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest: Indhentes i henhold til Regionens politik.

Ansøgningsfrist: 24.november.2025
Ansættelse: 1. januar 2026 eller efter aftale
Samtaler afholdes løbende

Vil du være med til at skabe et trygt og meningsfuldt miljø for vores patienter – og et stærkt fællesskab med os?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Log ind