Sygeplejerske søges til Ældrecenter Fynsgade

deltid
Sygeplejerske søges til Ældrecenter Fynsgade
  • Hjørring Kommune
  • 9800 Hjørring
Vi søger 1 sygeplejerske med opstart pr. 1. august 2025 eller efter aftale. Stillingen er i udgangspunktet på 30 timer om ugen.

Ældrecenter Fynsgade:
Fynsgade er centralt beliggende i Hjørring med 42 boliger fordelt på 3 etager med kun somatiske pladser, hvor vi har fokus på at fungere som et samlet hus.

Sygeplejerske i Fynsgade:
Som sygeplejerske i Fynsgade, vil du få 2 faste sygeplejekollegaer, som du skal dele kontor med. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dem for at sikre fagligheden i opgaveløsningen og udføre kliniske og komplekse sygeplejeopgaver. Der vægtes ligeledes et tæt samarbejde med lederen, hvor der afholdes leder-/sygeplejemøder 1 gang hver 14. dag. Herudover er vi i tæt kontakt i hverdagen, hvor vi sammen sætter en fælles retning for hele Fynsgade.
Som sygeplejerske er du i tæt samarbejde med vores plejehjemslæge, som besøger vores hus fast 1 gang hver 14. dag samt har fokus på tværfaglig koordinering og opfølgning med sygehuset, speciallæger, diætister m.fl. 

Du vil primært arbejde i tidsrummet mellem 7-16 på hverdage. Der tilstræbes at der altid er min. 1 sygeplejerske til stede i dette tidsrum.

Vi søger en kollega, som ønsker at få følgeskab af det øvrige personale ved at være dialogsøgende og ved at sætte en tydelig retning med udgangspunkt i vores ydelseskatalog. Vi søger endvidere en kollega som trives med at være tovholder samt have en koordinerende funktion i vores beboerforløb.  

Hvorfor skal du vælge Fynsgade:
Vi er et hus, som har vores eget faste stab af fastansatte samt stabile afløsere, hvilket er med til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for både vores ansatte og beboere. Da vi kun har kendte folk i huset, sparer vi tid og ressourcer på at oplære eksterne vikarer. Den sparede tid bruger vi på at være i mødet med vores beboere, hvor vi arbejder professionelt med vores kerneopgave:
”At sikre, beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv”.
 
For os betyder tryghed og forudsigelighed meget. Derfor vælger vi at afholde et fælles planlægningsmøder for hele huset hver morgen, hvor alle er samlet. Her skabes der et overblik over dagens opgaver og prioritering af disse jf. kollegaers kompetencer. Til disse møder har sygeplejerskerne en afgørende rolle i at hjælpe med at fordele ressourcerne jf. husets tyngde.

Vi er optaget af, at du ønsker at blive en del af vores team og vores gode arbejdsfællesskab samt at du gør dig umage hver dag, du møder ind i vores hus. Vi ønsker også en kollega, som både kan sige til og fra og som kender sig selv godt. Vi har mange kompetencer i vores hus og er overbeviste om, at vi kan lære dig meget, så længe du har tilliden til, at vi arbejder som et team. Vi er ligeledes overbeviste om, at du kan lære os meget og vi vil gerne lytte og lære af dig. Derfor er en god indstilling og ønske om at være en del af vores arbejdsfællesskab afgørende for os.
Når vi har et godt arbejdsfællesskab, oplever vi, at det giver de bedste forudsætninger for at lykkes med vores kerneopgave i mødet med vores beboere.

I Fynsgade ønsker vi:
  • at du er uddannet sygeplejerske
  • at du har lyst til at have en fremtrædende og koordinerende rolle i vores hus
  • at du er mødestabil og dynamisk i dit mindset
  • at du hviler i dig selv, er nysgerrig og kender dit eget kompetenceområde
  • at du ønsker at blive en del af vores arbejdsfællesskab og ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • at du er fortrolig med IT og elektroniske omsorgsjournaler

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Boel Graversen på tlf.: 41 22 53 31.

Ansøgningsfrist den 22. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. juni 2025.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind