Konsultationssygeplejerske og/eller Sosu-assistent søges.
Har du lyst til at arbejde i en mindre lægeklinik med opgaver der spænder mellem sygeplejefaglige- og administative opgaver? Er du fagligt dygtig, fleksibel, positiv og en holdspiller?
Lægerne på Toppen er en mindre almen medicinsk lægeklinik med 2 kapaciteter og ca. 3100 patienter beliggende i Horsens. Klinikken er ejet af undertegnede Trine Lindeskov og teamet består af sekretærer, speciallæger, uddannelseslæger og medicinstuderende.
Gode relationer, humor og kontinuitet med både patienter og hinanden er vigtige værdier i klinikken.
Opgavemængden i almen praksis har været stigende og vil i de kommende år stige endnu mere, hvorfor vi arbejder med at få de rette kompetencer i klinikken til at løse udfordringerne fremadrettet på bedste vis. Vi skal i samarbejde have skabt gode rutiner og vaner i klinikken for patienter og personale.
Jeg søger 2 nye medarbejdere- sygeplejerske/sosu-assistent der som et team kan varetage en stor del af kronikker-kontrollerne, blodprøver, smear, sår behandlinger, akutte infektioner, kvalitetskontrol af laboratoriet og lign.
Dertil skal man løse de forefaldende administrative opgaver løbende som er i klinikken, bestillinger, telefon og lign. og kunne fylde ind for sekretærerne når der er ferie, kursus, sygdom og lignende.
Jeg søger medarbejdere som arbejder struktureret og systematisk, har en høj arbejdsmoral og sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau, samt kan arbejde fokuseret og hjælpe hinanden trods travlhed. Det er vigtigt, at man har fokus på vedvarende at opdatere sig selv i nye faglige retningslinjer, så man selv er med til at klinikken holder et højt fagligt niveau. Vi har fælles undervisning 1 gang om måneden, hvor man på skift skal stå for undervisning af sine kollegaer.
Teamet skal i samarbejde med undertegnede sætte system i kronikker-kontrollerne og være med til at udvikle praksis i en bæredygtig retning- man får således ansvar for og indflydelse på udviklingen i klinikken og de rutiner der bliver lavet.
Erfaring fra almen praksis er en fordel – alternativt er det en fordel at have erfaring fra ambulatoriefunktion, sygeplejeklinik- eller akutfunktion og indblik i behandlingen af og udredning af særligt diabetes og KOL.
Timeantal 25-28 timer som udgangspunkt pr. stilling.
Ansøgning snarest.
Opstart efter aftale da jeg er villig til at vente på den rette medarbejder.
Løn efter overenskomst.
Jeg glæder mig til at høre fra dig/jer😊
Kontakt: Trine@laegernepaatoppen.dk