Sygeplejerske med vejlederfunktion til Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme / Medicinsk sengeafsnit B, Regionshospitalet Randers

fuldtid
Sygeplejerske med vejlederfunktion til Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme / Medicinsk sengeafsnit B, Regionshospitalet Randers
  • Region Midtjylland
  • Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Sygeplejerske med vejlederfunktion til Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme / Medicinsk sengeafsnit B, Regionshospitalet Randers

Vi søger en sygeplejerske som brænder for vejledning af sygeplejestuderende. Gerne med uddannelse som klinisk vejleder, eller ambitioner om at tage denne. 
Stillingen er med arbejde hver 4. weekend i sengeafsnittet, 2-3 helligdage om året og de resterende timer i klinikken. 
 

Vi søger en sygeplejerske, som kan se fordelen ved at arbejde både i klinikken og sengeafsnittet, og dermed kan drage nytte af at bringe fagligheden i spil i hele patientforløbet.

Om Klinik for Gigt-og Bindevævssygdomme  
Udover dig er vi 4 sygeplejersker i klinikken, som alle vil glæde os til at arbejde sammen med dig. Vi modtager patienter henvist fra egen læge eller hospitalsafsnit. Fokus for sygeplejen er patienten med kronisk sygdom (bl.a. leddegigt, urinsyregigt og muskelgigt). Vi har tæt kontakt til vores patienter, som vi ofte følger over flere år. Vi ønsker at informere patienterne bedst muligt om deres sygdom og forløb, således at de opnår det højeste niveau af livskvalitet og mestring. Det foregår i tæt samarbejde med læger og sekretærer i klinikken.

Jobbet som sygeplejersker i vores klinik er spændende, varieret og selvstændigt. Arbejdet består bl.a. af:
•    selvstændige sygeplejekonsultationer (både fremmøde og telefonisk) 
•    opfølgning efter lægekonsultationer
•    infusionsbehandlinger med biologisk medicin 
En stor del af patientkontakten er telefonisk, så vi vægter gode kommunikative egenskaber højt. 
Der vil også forekomme (sygepleje-)opgaver af mere administrativ karakter.

Som klinisk vejleder vil du få ansvaret for 1-2 sygeplejerskestuderende, herunder varetage planlægninger, evalueringer og eksaminer. Øvrige sygeplejersker i afsnittet fungerer som daglige vejledere.  

Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, tværfagligt engagement og godt kollegialt fællesskab.

Om Medicinsk Sengeafsnit B 
Klinik for Gigt- og Bindevævssygedomme er en af de tre klinikker, som er tilknyttet Medicinsk Sengeafsnit B (MSB), som rummer specialerne i lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi. Vi er normeret til 25+1 sengepladser.

Det er en afdeling med komplekse patientgrupper, hvor behovet for specialiseret sygepleje er stort og hvor muligheden for at blive klog på store områder af medicinsk sygepleje ligger til rådighed for medarbejderne

Vi har en alsidig og fagligt spændende hverdag, hvor ingen dage er ens. Vi har en uformel omgangstone, hvor ærlighed, godt kollegaskab og humor har en stor plads i hverdagen.

De øvrige klinikker er Lungeklinikken samt Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme.


Vi søger en sygeplejerske:  
•    som er nysgerrig og velreflekteret og kan tænke kreativt i løsningen af opgaver.
•    enten har, eller har mod på at tage uddannelsen som klinisk vejleder. 
•    med kendskab til og erfaring inden for reumatologien, dog ikke et krav.
•    som kan arbejde såvel selvstændigt som i teams.
•    som vægter både mono- og tværfaglighed højt.
•    er engageret og ansvarlig, med det gode patientforløb for øje. 
•    Som udviser kollegial bevidsthed og omsorg.

Vi tilbyder dig:
•    et positivt og engageret personale, der vægter et godt lærings- og arbejdsmiljø samt arbejder målrettet med patienten i fokus
•    individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.
•    følgedage både i klinikken og sengeafsnit 
•    forventnings- og evalueringssamtaler efter 1, 3 og 6 måneder 
•    mulighed for undervisning i sengeafsnittet og på fælles temaeftermiddage
•    simulationstræning
•    "Godt begyndt" for nyuddannede 
•    indflydelse på egen vagtplan i "Myplan" – da vi vægter harmoni mellem arbejdsliv og privatliv
•    stor mulighed for faglig og personlig udvikling.

Om løn og ansættelsesforhold
•    Som udgangspunkt 37 timer 
•    arbejde hver 4. weekend i 8 timers vagter på sengeafsnittet
Med tillæg for medicinsk sengeafsnit
•    kompetenceindplacering senest efter 6-9 mdr.
•    gode muligheder for kompetenceløft og videreuddannelse
•    løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
•    der må påregnes en prøvetid på 3 måneder, og vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest som forudsætning for ansættelse.

Yderligere oplysninger:
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning til os. 
Du er meget velkommen til at tage kontakt til Oversygeplejerske Henriette Larsen på tlf. 7842 2851 eller Specialeansvarlig Stine Gry på tlf. 7842 2815 hvis du vil høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist 20. november 2025. Samtaler afholdes den 25. november. Ansættelse pr. 1. januar 2026, men gerne før. 

Kom og bliv en del af en fantastisk afdeling 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind