– er du interesseret, så læs videre HER også selvom du ikke har stor erfaring med epilepsispecialet!
Vi er et lille team på 3 meget erfarne kliniske specialesygeplejersker. Vi søger en kollega til fast stilling på fuld tid pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.
Vores forventninger til dig er høje - men vi hjælper gerne på vej
Har du en stærk faglig profil med epilepsierfaring, kan du arbejde selvstændigt og kan du tænke dig at anvende din erfaring og erhvervede kompetencer i en ny sammenhæng og udvikling, så er det dig, vi gerne vil i kontakt med.
Har du ikke epilepsierfaring, vil du skulle igennem en individuel tilrettelagt uddannelse i udvalgte sengeafsnit på voksenområdet.
Om ambulatoriet og jobbet som klinisk specialesygeplejerske
Ambulatoriet er en del af Neurologisk Afdeling bestående af 4 sengeafsnit og ambulatorium.
Opgaverne er mangeartede. Særligt kan fremhæves de selvstændige sygeplejekonsultationer bestående af bl.a. information, vejledning, undervisning i epilepsi af en blandet patientkategori. Ambulatoriet spænder fagligt bredt indenfor epilepsispecialet. Kontakten med patienterne i ambulatoriet foregår i fremmøde, på video og via telefon. Det meget tætte samarbejde med patientens kontaktlæge spiller en helt særlig rolle i specialesygeplejerskens daglige arbejde.
Vi forventer, at du har følgende faglige og personlige kompetencer med dig ved ansættelsen:
Hvad tilbyder vi?
Øvrig information om stillingen eller den særligt tilrettelagte basisuddannelse i epilepsi fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Signe Madsen på tlf. nr. 61222403 eller mail: srmd@filadelfia.dk. Du er meget velkommen til at komme forbi og se stedet – aftalt nærmere på mail eller telefon, hvis ovenstående har vakt din interesse.
Løn som klinisk specialesygeplejerske følger gældende overenskomst samt forhåndsaftaler indgået imellem DSR og Danske Regioner. Der indhentes børneattest.
Søg stillingen online via vores hjemmeside www.filadelfia.dk, under ”Job & karriere” hvor du finder stillingsopslaget under ledige stillinger, hvori du kan se stillings- og funktionsbeskrivelsen og læse mere om jobbets opgaver, ønsker og krav til kompetencer mm.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 26. marts 2026. Ansættelsessamtaler planlagt til 8 april 2026 om eftermiddagen.
Filadelfia er en non-profit selvejende institution med selvstændig bestyrelse. Det er en paraplyorganisation, der driver det landsdækkende Epilepsihospital, Sociale døgn- og dagtilbud tillige med specialskole og specialrådgivning. Kerneopgaven er at udrede, behandle og øge livskvaliteten for mennesker med epilepsi og/eller erhvervet hjerneskade. Filadelfia beskæftiger ca. 800 medarbejdere – se mere på www.filadelfia.d