Vil du forme fremtidens kirurgiske patientforløb i Hjerteklapenheden? Vi søger en klinisk sygeplejespecialist.

fuldtid
Vil du forme fremtidens kirurgiske patientforløb i Hjerteklapenheden? Vi søger en klinisk sygeplejespecialist.
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Brænder du for at udvikle sygeplejen til patienter med komplekse hjertesygdomme – og vil du være en central drivkraft i at løfte kvaliteten af de kirurgiske patientforløb? Så er denne stilling lige noget for dig.

Om Hjerteklapenheden

Hjerteklapenheden på Rigshospitalet er Danmarks eneste afdeling for kompleks hjerteklapkirurgi og specialiseret kardiologisk hjerteklapbehandling. Vi er 45 engagerede sygeplejersker, har 25 døgnsenge, flere specialistfunktioner og to sygeplejeambulatorier. Vi varetager planlagte og akutte forløb inden for hjerteklapsygdomme, medfødt hjertesygdom, samt akutte aortadissektioner og -aneurismer.

Der er i Hjertecentret et stærkt netværk af kliniske sygeplejespecialister heraf flere ph.d.-uddannede og ph.d.-studerende – samt en professor i klinisk kardiologisk sygepleje. Udvikling og forskning i sygepleje sker på tværs af afsnit og afdelinger.

Din rolle – særligt ansvar for de kirurgiske patientforløb

Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en central drivkraft i at skabe sammenhængende, sikre og evidensbaserede kirurgiske patientforløb på tværs af præ- og postoperative faser. Du arbejder tæt sammen med afdelingens anden kliniske sygeplejespecialist, oversygeplejerske, sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og koordinatorer – samt afdeling for operation og anæstesi.

Dine primære opgaver:

  • Faciliterer og understøtte udvikling af sygeplejen til patienter med hjerteklapsygdom, med særlig vægt på kirurgiske forløb (forberedelse, operation, tidlig rehabilitering og opfølgning).
  • Bidrage til at skabe sammenhæng mellem klinisk praksis, udvikling og forskning.
  • Opdatere og kvalitetssikre vejledninger, patientinformation og instrukser i samarbejde med sygeplejersker og læger.
  • Initiere, vejlede og gennemføre kvalitets- og forskningsprojekter (fx standardiserede forløb, tidlig mobilisering, delirium- og infektionsforebyggelse, smerte- og ernæringsindsatser, transitions- og udskrivelsesforløb).
  • Videns dele, undervise og supervisere – også i netværk på tværs af Hjertecentret.
Vi søger dig, der

  • Har relevant kandidatuddannelse (fx cand.cur., cand.scient.san. eller tilsvarende).
  • Har en ph.d. eller ønsker at tilegne dig forskningskvalifikationer – vi støtter aktivt op om begge dele. (Ikke et krav for stillingen)
  • Har minimum 5 års klinisk erfaring – gerne inden for hjertesygdomme og/eller kirurgi.
  • Har stærke pædagogiske kompetencer, kan inspirere og skabe følgeskab.
  • Arbejder selvstændigt og systematisk, trives i et omskifteligt miljø og samarbejder på tværs af faggrupper.
  • Kan se kliniske problemstillinger og omsætte dem til udvikling og forbedringstiltag.
  • Har gode formidlingsevner– og kan kommunikere på engelsk i faglige sammenhænge.
  • Har interesse for forskning; ph.d. er ikke et krav, men vi støtter aktivt op om forskningskvalifikationer.
Vi tilbyder

  • En grundig introduktion til afdelingen og Hjertecentret.
  • Et tæt samarbejde med dedikerede kollegaer og ledelse, og et aktivt netværk af kliniske sygeplejespecialister og flere faglige fora.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling på højt niveau.
  • Et højt specialiseret og forskningsaktivt miljø, hvor du bliver en del af et stærkt tværprofessionelt samarbejde.
  • En kultur som er kendetegnet ved høj kvalitet, faglig stolthed, samarbejde og nysgerrighed.
Vores værdier

Alt, hvad vi gør, tager udgangspunkt i vores seks kerneværdier:
Ordentlighed, Excellence, Helhedssyn, Udvikling, Ligeværdighed og Stolthed.
De afspejler den måde, vi møder patienter, pårørende og hinanden på – og vores fælles mål om at yde pleje og behandling i verdensklasse.

Vil du være med til at præge udviklingen af sygeplejen til komplekse hjertepatienter – og samtidig bidrage til forskning og faglig vækst på internationalt niveau?
Så glæder vi os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Kontakt gerne:

Chefsygeplejerske Pernille Preisler, tlf. 35 45 17 12, mail: pernille.preisler@regionh.dk eller

Professor i kardiologisk sygepleje Selina Kikkenborg Berg, tlf. 35 45 95 26, mail: selina@rh.dk

Vi sender gerne en stillings- og funktionsbeskrivelse samt en detaljeret afdelingsbeskrivelse.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i Hjertecentret, Rigshospitalet som klinisk sygeplejespecialist.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, samt regional forhåndsaftale for kliniske sygeplejespecialister i Region Hovedstaden.

Vi ønsker mangfoldighed i medarbejdergruppen og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge.

Ansøgning

Send ansøgning og CV og evt. publikationsliste via linket på denne side senest 23.04.2026 kl.9
Samtaler afholdes 27.04.2026
Tiltrædelse: 1. juni 2026 eller efter aftale.

Log ind