Sygeplejerske med funktion som CURA-fagkonsulent til Kvalitetsenheden

fuldtid
Sygeplejerske med funktion som CURA-fagkonsulent til Kvalitetsenheden
  • Odsherred Kommune
  • Nyvej 22, 4573 Højby

Brænder du for at undervise og formidle viden? Har du solid erfaring med CURA og lyst til at gøre en forskel på tværs af hjemme- og sygeplejen samt plejecentre? Så er det måske dig, vi søger!

Om stillingen

Du bliver ansat i Kvalitetsenheden i Center for Omsorg og Sundhed – en enhed sammensat af bred faglighed og ekspertise. Vi er, foruden dig, fem udviklingssygeplejersker, en fagkonsulent for CURA og en leder af kvalitetsenheden. Sammen arbejder vi med forskellige primære områder, men har en fælles ambition om at gøre en positiv forskel for borgere, pårørende og medarbejdere.
Du bliver en del af en fagligt dygtig organisation og et team, som konstant har fokus på at understøtte og udvikle den tværfaglige organisation – herunder forbedring af den faglige kvalitet. Som CURA-fagkonsulent er du med til at sætte retningen for arbejdet med udvikling og implementering af arbejdsgange og dokumentationspraksis i hele kommunen. Du får en vigtig rolle i at integrere ny viden og sikre en ensartet og kvalificeret brug af CURA i hele Organisation for Omsorg og Sundhed.

Dine opgaver vil bl.a. være:

Som CURA-fagkonsulent vil du få en central rolle i at sikre, at vores medarbejdere er godt rustet til at anvende CURA i deres daglige arbejde. Du vil stå for undervisning og oplæring af medarbejdere i CURA, hvilket indebærer at planlægge og gennemføre kurser og workshops. Derudover vil du være ansvarlig for faglig sparring og support i brugen af CURA, hvor du vil hjælpe medarbejdere med at løse konkrete udfordringer og spørgsmål.
En anden vigtig opgave vil være udvikling og implementering af arbejdsgange og dokumentationspraksis. Du vil arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere i hjemme- og sygeplejen samt på plejecentre for at sikre, at vores arbejdsgange er effektive og understøtter en høj kvalitet i dokumentationen.

Hvem er du?

Vi søger en person med en sundhedsfaglig uddannelse, gerne suppleret med relevant efter- og videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau. Du har erfaring fra det sundhedsfaglige arbejde, gerne fra primærsektoren, og du har indgående kendskab til CURA og erfaring med undervisning og implementering.
Du brænder for at formidle viden og skabe læring, og du er i stand til at gøre det på en inspirerende og engagerende måde. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og du har gode samarbejdsevner, som gør dig i stand til at arbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.

Vi tilbyder dig:

Vi tilbyder en attraktiv og ambitiøs arbejdsplads i en nyopstartet enhed i rivende udvikling. Du vil blive en del af et team af dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed, som alle brænder for at gøre en forskel. Du kommer til at få et tæt samarbejde med vores anden CURA-fagkonsulent.
Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver og høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen, så du kan få en god balance mellem arbejde og privatliv.

Ansættelsesområdet er Kvalitetsenheden og dit primære arbejdssted er i Højby, men det daglige arbejde foregår på organisationens forskellige lokationer i Odsherred.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Stillingen er på 37 timer med opstart den 1. oktober 2025.

Ansøgningsfrist: d. 24. august 2025

Samtaler afholdes: d. 27. august 2025.

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kvalitetsleder Lene Brinck Hald på mobil tlf. 30505125 eller via mail lebrh@odsherred.dk. Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os og få en kop kaffe. Jeg holder ferie i uge 30, 31 og 32.

Log ind