Vil du bruge din sundhedsfaglige viden og erfaring til at gøre en reel forskel for mennesker med komplekse behov – og samtidig lede med både overblik og omtanke? Hos os bliver du en del af en organisation, der hver dag skaber tryghed gennem høj faglighed, ansvarlighed og en løsningsorienteret tilgang.
Som områdeleder får du ansvaret for en portefølje af sundhedsfaglige ordninger, hvor kompleksitet, kvalitet og menneskelighed går hånd i hånd. Du planlægger og koordinerer arbejdet for dine teams, rekrutterer medarbejdere, sikrer høj faglig kvalitet og varetager tæt samarbejde med både borgere, pårørende, kommuner, regioner og sygehuse og du prøver kræfter med ledelse.
Vi tilbyder en hverdag med højt til loftet og stor beslutnings kompetence. Det betyder, at du som leder får frihed til at træffe de nødvendige valg i hverdagen – altid med fokus på faglighed, kvalitet og tryghed for borgerne. Vi ved, at den bedste ledelse kræver tillid, og vi giver dig plads til at bruge din erfaring, dømmekraft og faglighed i opgaveløsningen. Du er samtidig en del af et dedikeret lederteam, hvor der er fokus på sparring, fælles løsninger og høj kvalitet i hele organisationen.
Hvem er du?
Vi søger en områdeleder hjerte og overblik – og med en sundhedsfaglig ballast. Vi ser gerne, at du:
✔ Har en uddannelse som sygeplejerske
✔ Er vant til at tage ansvar og trives med at lede både mennesker og sikre en drift
✔ Har administrative evner og arbejder struktureret
✔ Er stærk i at skabe og fastholde relationer – også på distancen
✔ Har empati og kan skabe tillid hos både borgere, pårørende og medarbejdere
✔ Rutineret og tryg ved at træffe beslutninger og prioritere i en kompleks hverdag
✔ Har bil til rådighed og kan tage ud til borgere og samarbejdspartnere
✔ Er bosat i Midt- eller Syddanmark
✔ Har mulighed for at møde på hovedkontoret i Herlev når vi alle sammen mødes til viden og inspiration – dagene planlægges i god tid
Hvad tilbyder Olivia Danmark dig ?
Du bliver en del af en organisation, hvor vi hver dag skaber tryghed for borgere og medarbejdere gennem konsekvent kvalitetssikring og ansvarlighed. Vi tror på, at forskellighed og høj faglighed giver flere et rigere og mere meningsfuldt liv – og som områdeleder, er du en central del af den indsats.
Du får:
Klar til at tage næste skridt?
Send din ansøgning allerede i dag. Vi læser ansøgninger dagligt og indkalder løbende til samtale. Første samtale afholdes online og sidste samtale afholdes i Herlev.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Nielsen på mail thomas.nielsen@oliviadanmark.dk eller telefon +45 93 10 94 57
Vi ser frem til at høre fra dig.