Vil du gøre en forskel for et barn - med nærvær, ro og faglighed? Og har du mod på at kombinere tålmodighed og omsorg med handlekraft i akutte situationer? Så er du måske den, vi leder efter.
Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam søger lige nu en sygeplejerske eller sygeplejestuderende, som gerne vil være en del af vores engagerede team i en igangværende indsats. Du vil blive en del af et fast team, som kommer i familiens hjem, hvor du bliver en del af familiens hverdag.
Vi søger dig, der vil:
Den konkrete indsats
Stillingen er en fastsansættelse på 15-20 timer om ugen. Dine vagter vil primært være aftenvagter i hverdagene og vagter hver fjerde weekend.
Indsatsen foregår ved barnet i familiens hjem i Aarhus Kommune. Derfor er det vigtigt, at du forstår at kombinere ansvar og empati med respekt for familiens private hjem. Dit primære fokus vil være på barnet, men familien vægter også, at du har lyst til at kommunikere med dem, når det giver mening. Åbenhed og ærlighed vægtes højt, da I skal kunne tale om det gode, det dårlige og det svære.
Barnet har en epilepsissygdom, som påvirker barnets udvikling intellektuelt, motorisk og opmærksomhedsmæssigt. Barnet nyder godt af en tilbageholdende, opmærksom og indlevende kommunikationsstil.
Derfor leder vi efter dig, der:
Det kan svinge en del, hvor meget barnet magter, og nogle dage kan barnet ikke meget andet end at ligge i sin seng. Men det er vigtigt, at du kan se værdien i også at dele sådanne dage med barnet uden at tænke, at der "ingenting" sker. Tålmodighed og nærvær er vigtige i samspillet med barnet.
En virksomhed bygget på faglighed og respekt for familien
Hos Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er vi ambitiøse og stræber efter en høj faglig standard i alt, hvad vi laver - og især ude i indsatsen. Familien skal kunne føle sig trygge og vide, at barnet får den bedst mulige pleje og støtte.
Det kan være grænseoverskridende for en familie at skulle have hjælp i hjemmet. Derfor vægter vi højt, at vi integrerer os i deres hverdag på en respektfuld måde, som stadig tillader, at de kan være en familie. Du skal kunne balancere at være fluen på væggen og give plads til familien, mens du fokuserer på barnets behov.
Vi løfter opgaverne i fællesskab med fokus på at give barnet og familien tryghed. Der er tilknyttet en fast teamleder til hver indsats, og selvom I arbejder på geografisk afstand af hinanden, vil din teamleder altid have din ryg. Vi er et team, og vi lykkes sammen.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse sker snarest muligt. Send derfor din ansøgning samt CV hurtigst muligt til: Job@boerneteam.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon: 22 23 63 13 i hverdage mellem kl. 8-16. Du er også velkommen til at skrive til os på job@boerneteam.dk.