Sygeplejerske eller specialsygeplejerske søges til OPUS team i Psykiatrien Syd, Vordingborg

fuldtid
Sygeplejerske eller specialsygeplejerske søges til OPUS team i Psykiatrien Syd, Vordingborg
  • Region Sjælland
  • Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Er du sygeplejerske eller specialsygeplejerske og drømmer du om, at arbejde med unge voksne i ambulant OPUS team Syd – så kig her!

Motiveres du af at gøre en forskel for unge voksne med psykose eller skizotypi og hvor omdrejningspunktet er samarbejde med familie, netværk og tværfaglige samarbejdspartnere? Så søger vi netop dig, til vores nyopstartede OPUS team Syd.

OPUS team Syd er et nyopstartet ambulant team, der har base i naturskønne omgivelser på halvøen Oringe i Vordingborgborg. OPUS varetager behandlingen af voksne i alderen 18-35 år, der for første gang får stillet en diagnose indenfor psykose- og skizofrenispektret.

Hvem er vi?

OPUS behandlingen har indtil nu være organiseret under F-ACT teams i regionen, men som noget nyt og som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien, oprettes OPUS nu som selvstændige teams med egen ledelse. OPUS teamet Syd, varetager behandlingen af patienterne i kommunerne Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Teamet er lokaliseret i Vordingborg hvor også din arbejdsgang vil udspringe fra.

Teamet består af sygeplejersker, pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver, peermedarbejder, sekretær, ledende overlæge og oversygeplejerske. Teamet har en høj faglighed og alle brænder for at hjælpe patienterne til, at leve et meningsfuldt og bidragende liv. Tilbuddet retter sig mod unge voksne i aldersgruppen 18-35 år.

Ambulatoriet har åbent i dagtiden i hverdagene.

Den enkelte patient og dennes familie får som udgangspunkt tilknyttet en OPUS-behandler gennem 2 år. OPUS-behandleren vil være til kontinuerlig støtte og sørge for at holde kontakten, også selvom det er svært for patienten at møde op. OPUS-behandleren er tovholder og sørger for at koordinere behandlingen i samarbejde med den enkelte, så behandling og opstart af skole/uddannelse/arbejde foregår i et passende tempo. Fra 1. juli 2025 bliver integreret dobbeltdiagnosebehandling (IDD) også en del af OPUS tilbuddet.

Vi drømmer om at du

  • Som sygeplejerske eller specialsygeplejerske i OPUS vil du bruge din faglighed og personlighed til det, du er uddannet til – at udføre sygepleje til sårbare mennesker, når de har allermest brug for det.
  • At du kan lide at arbejde tværligt og til tider kreativt.
  • Brænde for at arbejde med unge mennesker, deres pårørende og recovery.
  • Kan lide det relationelle arbejder, der til tider kræver tålmodighed og motivation.
  • Din tilgang til patienterne må meget gerne være nysgerrig og anerkendende, for ingen mennesker er ens.

Vi ønsker at du kan og vil bidrage med flere eller dele af følgende kompetencer:

  • Kontaktpersonsfunktion hvor der tilstræbes et caseload på 14 patienter
  • Faste kontakter med patienten
  • Koordinere den samlede indsats omkring patienten
  • Undervisning i grupper som fx psykoedukation, social færdighedstræning eller flerfamiliegruppe
  • Udføre kliniske sygeplejeopgaver som samtaler og at give og følge op på medicinsk behandling, herunder også depot medicin.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for opstart d. 01.12.2025, eller snarest derefter. Ansættelsen er gældende efter overenskomst. Din arbejdstid forventes at være kl 08-15.30 man-tor og kl 08-15 fre.

Ansøgningsfristen er d. 25. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40 2025. Du bedes sammen med din ansøgning uploade CV og relevante uddannelsesbevis.

Hvis du har brug for at stille spørgsmål eller vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rie Hansen på tlf. 21 44 57 73 eller på mail riehan@regionsjaelland.dk.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Log ind