Sygeplejerske søges til afsnit 64, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Ønsker du sammen med os at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og har du lyst til dejlige kollegaer, så er her muligheden for et spændende og udviklende job i et trygt arbejdsmiljø. Vi søger en sygeplejerske med psykiatrisk erfaring eller med interesse for psykiatri. Hvis du er nyuddannet, tager vi særlige hensyn for at sikre, at du får den nødvendige teoretiske og praktiske ballast. Det er en fastansættelse. Der er mulighed for drøftelse af fordelingen dag- og aftenvagter, samt timetal. Weekendvagter enten hver anden eller to weekender over 6 uger.
Vi forventer at du:
- har interesse i det psykiatriske speciale, samt er nysgerrig og engageret
- har lyst og evne til samarbejde og indgå i et tværfagligt team
- er god til at skabe tillid og troværdighed i relations arbejdet
- er fleksibel og ansvarsbevidst i rollen som kontaktperson og kollega
- er udviklingsorienteret, positiv og tænker i muligheder
Vi tilbyder: - grundig introduktion med mentorordning
- dygtige, tværfaglige og engagerede kollegaer, som brænder for at yde den bedst mulige psykiatriske sygepleje til patienterne
- supervision
- relations konferencer
- konflikthåndteringskursus
- et afsnit hvor arbejdsglæde og faglig udvikling har vores fokus
- et spændende og afvekslende arbejdsområde med gode karrieremuligheder
- gode muligheder for uddannelse og kurser. Bl.a. relations behandler uddannelsen
- specialuddannelsen i psykiatri for sygeplejersker og psykiatrisk efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter
- et total spændende afsnit med akutte indlæggelser til åbent afsnit og lukket afsnit herunder retslige patienter
Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa: Afdelingen består af en Psykiatrisk Skadestue, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og 5 almenpsykiatriske sengeafsnit. Fordelingen af patienter er geografisk bestemt.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der et ældreambulatorium, psykoterapeutisk afsnit med DAT forløb, oligofreni team og demensklinik.
Vi arbejder målrettet med at forebygge tvangsforanstaltninger og minimere bæltefikseringer. Dette bl.a. gennem implementering af metoderne ’Safewards’ og ’Traume Bevidst Tilgang’. Desuden arbejder vi med særlige tiltag i forhold til håndtering af selvskadende adfærd.
Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.
Har du
spørgsmål eller brug for
yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Winni Fechte Antonsen, tlf. 30585502 eller stedfortræder Rie Johansen, tlf. 99445712 eller TR Marlene Larsen-Pedersen, tlf. 21635267
Løn i henhold til gældende overenskomst, herunder psykiatritillæg.
Oplysninger om psykiatrisygehuset fås på
www.psykiatrienisyddanmark.dk Ansøgningsfrist: 18. juni 2025
Ansøgningen fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. juni 2025 i tidsrummet kl 11-14.30
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.