Sygehjemmeplejen i Hirtshals søger en sygeplejerske til blandede vagter

deltid
Sygehjemmeplejen i Hirtshals søger en sygeplejerske til blandede vagter
  • Hjørring Kommune
  • Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
Sygehjemmeplejen Hirtshals søger en faglig dygtig, engageret og omsorgsfuld sygeplejerske til blandede vagter (dag og aften).

Stillingen er på 32 timer/ugentlig eller efter aftale. Der skal forventes weekendarbejde i dagvagt og aftenvagt.

Sygehjemmeplejen Hirtshals er en udekørende syge- og hjemmeplejegruppe, der har
til huse på Skovvejen 5, 9850 Hirtshals. Geografisk dækker vi Uggerby, Åbyen,
Allingdam, Horne, Vidstrup, Tornby og Hirtshals by.

Sygehjemmeplejen Hirtshals har i alt ca. 85 medarbejdere, som overvejende består at
social-og sundhedshjælpere, social – og sundhedsassistenter og sygeplejersker. I
afdelingen uddanner vi SOSU- elever og er klinisk undervisningssted for
sygeplejestuderende.





















Brænder du for høj faglighed med borgerens hverdagsliv og livshistorie i centrum, og
er du bevidst om at sætte din faglighed i spil i den daglige sygepleje og omsorg af
borgeren? Så er Sygehjemmeplejen Hirtshals måske lige noget for dig!

Du skal være med til at sikre de gode rammer for det tværfaglige samarbejde om
borgeren og mest muligt fokus på kerneopgaven med udgangspunkt i et
helhedsorienteret sygeplejeperspektiv. Vi har brug for en sygeplejerske, som ønsker at
gå med i dette samarbejde om løsning af kerneopgaven - indenfor Hjørring Kommunes
værdigrundlag baseret på tillid, dialog og arbejdsglæde.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet sygeplejerske med gyldig autorisation.
  • Har lyst til at prøve kræfter med den nye sygehjemmeplejeorganisering.
  • Arbejder selvstændigt og rehabiliterende og kan skabe overblik samt prioritere i opgaverne.
  • Har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger.
  • Har humor og godt humør.
  • Har flair for IT og gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA .
  • Har kørekort.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder:
  • De allerbedste kollegaer, du kan forestille dig og en arbejdsplads med plads til mange forskellige personligheder.
  • Et muntert arbejdsklima med grin og højt humør.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor du har rig mulighed for at tage ansvar.
  • Høje faglige kompetencer blandt kolleger og mulighed for kompetenceudvikling.
  • Arbejde i mindre teams om borgerne, som sikrer et stærkt fokus på kerneopgaven og kontinuitet.
  • Varierende udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • En arbejdsplads, der tør at tænke anderledes for at finde de løsninger, som passer allerbedst til vores borgere og personale.
  • Individuel tilrettelagt introduktionsperiode.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 32 timer ugentligt eller efter aftale med blandede vagter (dag og aften).
Stillingen er til besættelse pr. 1/2- 2026 eller efter aftale.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Anita Møller Olsen på tlf.: 23693968

Ansøgningsfrist er den 14/12-2025 kl. 23.59.
Indkaldelse til samtale den 15/12-25.
Samtaler forventes afholdt den 17/12- 2025.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind