Syddjurs Kommune søger senest pr 1.marts en Socialfaglig kontraktforhandler – på tværs af Socialcentret og Familierådgivningscentret

fuldtid
Syddjurs Kommune søger senest pr 1.marts en Socialfaglig kontraktforhandler – på tværs af Socialcentret og Familierådgivningscentret
  • Syddjurs Kommune
  • Lundbergsvej, 2, 8400 Ebeltoft

Vil du være med til at sikre, at borgerens håb, ønsker og drømme er styrende for de sociale indsatser – og samtidig sikre kvalitet og økonomisk ansvarlighed i samarbejdet med eksterne leverandører? 

 

I Syddjurs Kommune arbejder vi ud fra et strategisk fokus på økonomisk bæredygtighed, hvor ressourcer anvendes ansvarligt og med blik for både kvalitet og effekt. Samtidig tager vi afsæt i den enkelte borgers livssituation og deres håb, ønsker og drømme. 

Som led i de netop overståede budgetforhandlinger i Syddjurs Kommune, investerer vi nu i at styrke den socialfaglige kontraktforhandling og søger derfor en kontraktforhandler, der skal arbejde på tværs af både familie- og voksensocialområdet.

Stillingen er forankret i Ebeltoft, men der vil også være dage hvor du skal møde ind på rådhuset i Hornslet.

Om stillingen

Stillingen som socialfaglig kontraktforhandler er nyoprettet og din opgave bliver at sikre at indsatserne til den enkelte borger er bundet op på borgerens aktuelle behov, og samtidigt er økonomisk og fagligt bæredygtige. 

Det betyder, at du skal: 

  • Forhandle aftaler med leverandører i konkrete borgersager, så pris og kvalitet matcher borgerens behov.
  • Understøtte rådgivere og anbringelseskonsulent i at skabe forhandlingsparate sager med tydeligt fagligt og økonomisk behov.
  • Sikre kvalitet og lovmedholdelighed i kontrakter - både ved opstart og ændringer i indsatser
  • Bidrage til udvikling af forhandlingspraksis, hvor vi arbejder systematisk med leverandørrelationer, strukturerede forhandlingsforløb og fremtidssikring af tilbud.
  • Bidrage med viden ind i økonomiske analyser og effektvurdering af indsatser.

Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi løser kerneopgaven sammen, og hvor samarbejde på tværs og helhedstænkning er nøgleord. Da stillingen går på tværs af to fagområder, vil du få en vigtig rolle i at styrke og vedligeholde samarbejder, samt sikre fælles retning.

 

Hvad forventer vi af dig

Du lykkes i rollen, hvis du sammen med rådgiverne kan omsætte borgerens støttebehov til indsatser i kontraktforhandlinger og samtidig sikrer overblik over økonomi, lovgivning og samarbejdsflader. 

Vi forestiller os, at du har:

  • Socialfaglig baggrund (fx socialrådgiver eller anden relevant uddannelse)
  • Erfaring med forhandling og kontraktarbejde på social- og familieområdet – eller stor lyst og nysgerrighed til at lære det 
  • Økonomisk og analytisk forståelse og evner til at formidle komplekse sammenhænge
  • Kendskab til takstsammensætning, rammeaftaler og lovgivning på det specialiserede børne- og voksenområde
  • Kendskab til VUM 2.0 som forudsætning for udmåling af støttebehov og indsats på voksenområdet.
  • Evne til at tænke kreativt og se muligheder i lovgivningen.
  • Gode samarbejdsevner og en positiv tilgang – også i pressede situationer
  • Forståelse for politiske og organisatoriske rammer

 

Dine opgaver

Matchning og kontraktarbejde

  • Deltage i matchningsprocesser på både børne- og voksenområdet – med fokus på rette indsats til rette pris.
  • Sikre fagligt begrundede kontrakter, genforhandle eksisterende indsatser og kvalitetssikre aftaler ved opstart og ændringer.

Forhandling og leverandørdialog

  • Forhandle priser og ydelser med leverandører på en systematisk, åben og fagligt velfunderet måde.
  • Understøtte interne tilbud i deres forhandlinger og deltage i udarbejdelse af bestillinger.

Udvikling og struktur

  • Være en drivkraft i at udvikle funktionen, skabe struktur og sikre en mere sammenhængende praksis for forhandling, bestilling og matchning på tværs af de to myndighedsområder.
  • Bidrage til analyser, datagrundlag og vurderinger af indsatsernes økonomi og effekt.
  • Sparre med rådgivere og ledelse om faglige behov, matchning, takster, økonomi og kvalitetsforventninger.

 

 

Vi tilbyder

  • En nyoprettet stilling, hvor du får reel indflydelse på udviklingen af funktionen – både i Socialcentret og I Familierådgivningscentret.
  • Et stærkt og engageret kollegafællesskab med høj faglighed og humor.
  • Et udviklingsorienteret arbejdsmiljø, hvor samarbejde og kvalitet er i centrum.
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
  • Fleksible rammer og mulighed for selvstændigt arbejde
  • Tæt samarbejde med myndighedsleder i socialcentret, faglig koordinator og kolleger, der sikrer god on-boarding

 

Om os

Stillingen er forankret på socialområdet, hvor du refererer til myndighedslederen, og bliver en del af en medarbejdergruppe, hvor samarbejde og helhedstænkning er nøgleord. 

 

 

Praktisk information

  • Arbejdstid: 37 timer/uge
  • Tiltrædelse: 1. marts 2026  
  • Arbejdssted: Syddjurs Kommune – med mulighed for udekørende opgaver (kørekort til bil nødvendigt)
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst

 

  • Ansøgningsfrist: 13.januar
  • Samtaler afholdes på Rådhuset i Ebeltoft
  • Første samtale: 19. januar 
  • Anden samtale: 27. januar 

 

Ansøgere der går videre til anden samtale vil forud for denne have udarbejdet en personlighedstest. Testen foretages i samarbejde med HR-afdelingen i Syddjurs Kommune. 

 

Der vil efter testen skulle afsættes tid til tilbagemelding med konsulent fra HR.

 

Ansøgere der går videre til anden samtale vil forud for samtalen blive præsenteret for 2 cases, og det forventes, at ansøger kommer med mulige løsningsforslag og refleksioner til samtalen. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Centerleder for socialcentret Christoffer Rasmussen på tlf: 2437 3219 

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
 
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
   
 Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs. - det er jo snart forældet, men vi kan vel ikke skrive andet endnu?




Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Log ind